Den 20/1-2011
Igår fik Claudio fred for sine smerter i de betændte baller og ben….
Sorgen er ubeskrivelig her på Sortsøvej og her er hvad jeg har skrevet på www.hestefolket.dk hjemmeside, fordi de har været så søde og støtte Claudio i hans behandlinger:
Kære Alle i søde heste-folk, der har fulgt og støttet Claudio:
Som Lena har skrevet fik Claudio fred igår – Vi har kæmpet mod denne forfærtelige sygdom i 2½ år. Det har været 2½ år med håb, opture, nedture og en masse tårer – men samtidig har det været en tid med den mest fantastiske sjæl. En hest som på alle måder har taget pusten fra os med sit milde sind, sin utrættelige menneske glæde, sin heltigennem overskønne gang, humør og kærlige omgang med alle. En hest som har gjort indtryk på ALLE som kom i stalden.
Hvor har vi været heldige og have ham i vores liv for en kort stund.
Siden vi måtte opgive sensistop, har jeg vidst hvilken retning det gik, men der var ingen tids horisont for hvor længe han kunne leve et godt liv med en autoimmun lidelse i udbrud – og lide og tabe huld og humør skulle han ikke igen……Alligevel har det været noget af det sværeste, jeg har prøvet i mit “heste-liv”, at skulle sige farvel til ham igår….
Claudio var den blide leder af flokken, han har denne vinter kunne holde humøret, lederskabet og en flot huld – men tilstanden i benene har udviklet sig med eksplosiv fart og jeg ville ikke have, han skulle nå og blive udstødt og ked, skulle afsted herfra med sin værdighed i behold.
Det gør ikke mindre ondt…..
Efter han blev aflivet, blev hans ben tjekket en sidste gang og Heidi kunne nu konstatere at hoven var ved at slippe og flække fra oven (hvilket sker på et tidspunkt i denne onde sygdom)…..så det rigtige tidpunkt og få fred…..men det siger lidt om det stof som Claudio var gjort af, at vi på intet tidspunkt har kunne mærke på ham, at han havde ondt. Han var hverken halt eller trist til mode – store stærke hest.
Her er så ufattelig tomt, meget mere end jeg havde frygtet, ingen blid “houdini-hest” der har åbnet bokslågen og kravlet ned under de ekstra foranstaldninger vi havde sat op, for at kysse med Ballerina i løbet af natten, intet tungt hovede der bliver lagt på mine skuldre, når jeg skal tage halm fra rummet ved siden af hans boks, ingen højlydte snorkelyde, når man kommer for tidligt med morgenmaden og intet syn af en cadillac på folden…..
Jeg takker for jeres opbakning i sensistop behandlingen af denne enestående dreng, tak fordi I har fulgt ham og tak fordi i ville lægge øre/øjne til mit tudeindlæg – jeg havde brug for at dele det med folk, der kan forstå.
Kærligst Anja.
RIP Claudio
2003 – 2011
