Der er sket en del med Inzo på det sidste. Efter at have kæmpet en kamp med at holde vægten og få ham til at slappe lidt af sidste vinter og i foråret, var det en fornøjelse, at se ham komme på græs. Han tog så fint på og skinnede som en diamant. Jeg var dog ikke i tvivl om, at han stadig havde noget stress og at han stadig havde problemer i maven. Han var meget pågående overfor de andre heste (og os) og fik også skadet vores opstalder Monique.  Når han skulle have smed viste han endnu engang at han var stresset og ikke tilpas.

Jeg fik derfor tilkaldt Lisbet, som er kraniosacral terapeut og hun har nu været hos Inzo flere gange. Hendes vurdering var ikke at han havde mavesår men for meget mavesyre. Han er derfor kommet på en egusin kur og Lisbet er i fuld sving med at behandle hans problemer i kroppen. Som hun siger, når man har ondt hele tiden, så er det ikke nemt at være afslappet og i godt humør overfor andre.

Og sikke en forskel – Inzo er glad og meget glad for mig, hvilket er gengældt. Han respekterer nu vores personlige rum og hans hestesprog er blevet sund og godt. Han krybbebider stadig en del, men det vil han nok altid gøre. Da han skulle have smed sidst, stod han helt stille og roligt og Lasse havde svært ved at forstå, at det var den samme hest. Det er så skønt.

Desværre rodede han sig ud i en dum omgang kolik i sidste uge, hvor vagtdyrlægen måtte komme og hjælpe ham. Han er heldigvis frisk igen og tilbage til sit gode søde jeg. Vi krydser fingre for, at det var en engangsforestilling.

Vi er begyndt at træne lidt på banen. Med museskridt. Lige nu drejer det sig kun om at lære at stå helt stille og være i ro i det. Det går forbavsende godt, selvom han synes at det kan være lidt svært. Når jeg tænker på, hvor urolig og stresset han har været, så er jeg kiste glad over at se, at han bare kan stå og være i ro i det.

Han er sådan en skøn lille hest, der har været alt for meget igennem og jeg håber virkelig, at vi er på rette spor. Alt tegner ihvertilfælde i den retning.

Billede fra idag af mudret Inzo inden træning.

Lille Inzo har været så meget igennem. Hans krop bærer tydelig præg af det og det samme gør hans psyke. Han har bare fået tid, også er vi gået i gang med at grave lidt ned i hvad der sker i hans krop. Han har meget skæve forben, han krybbebider helt ekstremt meget og han ligner et lille fejlernæret barn med stor mave og synlige ribben.

Vi har fået analyseret en gødningsprøve, der viste nogle resistente bakterier i hans tarme.  Han har lige været igennem 30 dages mavesårs behandling, hvor vi har kunne mærke en lille forbedring og så er han på den helt store kur fra Nordic horse, med udrensning og genopretning af tarmflora. Han får krybbebider rem på om natten, da det jo er en ond cirkel. Han virker roligere, men ser stadig underlig ud med den udspilede mave og synlige ribben. Hans pels skinner og der er i det hele taget så meget ved den hest, som forvirrer mig.  Jeg glæder mig til de kommer på græs for at se om det ændrer noget i hans form og ifht krybbebidning. Han er sød og rar, men har svært ved bare at være sammen med os mennesker. Tror der har været mange mennesker, der har overtrådt hans grænser om og om igen, så han er blevet ligeglad og lidt følelsesløs ifht mennesker.

Jeg tror den hest kommer til at lære mig så mange ting og jeg håber inderligt, at vi kan hjælpe ham til igen at nyde at være til.