En uventet og helt fantastisk dag for Kathlin

Igår blev jeg ringet op af min svigerinde, som desværre måtte tage afsked med din lille shetter, da han blev alvorligt akut syg. Hun stod nu med sin ældre pony, der naturligvis var ked af, at være alene. Hun ledte nu efter en sød pony, som ikke skal andet end at blive forkælet og være selskab til hendes pony.  Jeg kender naturligvis min svigerinde godt og ved, at dyrene betyder alt for hende og at en pony/hest, der kommer til at bo der, vil få det som blommen i et æg og blive forkælet indtil den dag, hvor den skal fra denne jord.

Straks sagde jeg Kathlin – Kathlin har problemer med højre forben og eftersom, at det har stået på i ret lang tid, så har jeg en træls følelse af, at det ikke er noget, der kan repareres. Hun har dog ikke ondt og man se det kun en lille smule engang imellem i trav. Et hjem hos Alice vil være det perfekte for Kathlin og ingen vil nogensinde prøve at ride hende igen. Det er da fantastisk. Trinity, som Alice’s pony hedder, er det perfekte match til lille søde Kathlin. Kathlin har ikke rigtig kunne trives i vores store flok og jeg har tit været ked af, at se hende stå derude. Langt væk fra de andre.

Det kunne på ingen måder være mere perfekt. Så vi handlede hurtigt og igår eftermiddags kørte vi Kathlin hjem til hendes nye adoptions hjem. Hun skulle lige være lidt sur på Trinity henover bokslågen, men han var tilgengæld mega interesseret i hende. Det var meget sødt.

Idag er de blevet lukket sammen og det er gået så fint og stille og roligt. Det skal nok blive rigtig godt.

Det var ikke længe, at Kathlin boede her og heldigvis for det, da det helt perfekte hjem til hende dukkede op. Jeg er meget meget glad på Kathlin, Trinity og Alices vegne. Følg med I Kathlins dagbog og se, hvordan det går med hende i hendes nye hjem<3

Kathlin er ved at falde til og har haft besøg af kiropraktor og dyrlæge Anne.

Så er søde Kathlin ved at være accepteret i flokken. De store heste ignorerer hende, bortset fra Cille, der render lidt efter hende. Kathlin holder sig mest til Freja og Tikka og Freja er begyndt at slappe lidt af. I starten var hun godt nok noget hård ved hende synes jeg.

Jeg har flere gange lagt mærke til, at Kathlin var urent gående på højre forben i trav. Det var ikke hver gang, hun travede – så jeg stirrede mig næsten blind på det. For at få hende gennemgået fra ende til anden pga hendes historik med at stejle, havde jeg lavet en aftale med Anne. Igår kom Anne så for at gennemgå både Rosie og Kathlin. Vi snakkede om, hvad jeg havde oplevet i forhold til hendes højre forben og Anne mente helt sikkert, at det godt kunne være årsagen til, at hun stejler, når hun skal trave. Vi tog hende ud på ridebanen, hvor Anne kunne kigge på hende i longen samt på lige spor. Hun kunne også godt se at der var noget med højre forben. Vi blev enige om at lave en bøjeprøve på hende på begge forben.  Anne startede med venstre forben og der var intet at se. Da hun havde bøjet højre forben og jeg skulle løbe med hende, kunne hun nærmest ikke støtte på det. Der er helt sikkert noget med højre forben.

Det er ikke godt nyt. Den smule halthed, hun udviser når hun løber er så lidt, at det nemt kan have været overset. Og hvor længe har hun så gået med det? Der har, så vidt jeg har fået fortalt, været problemer med at stejle i lang tid. Jeg blev faktisk rigtig ked af det. Kathlin er sådan en sød pony. Hun har måske prøvet at vise på andre måder, at der var noget galt, men sidste udvej for at komme væk fra smerten har jo så desværre været at stejle.

Nu står vi så her med en helt “ny” Hestenshaab hest, som vi ikke ved, hvad fejler, hvor længe der har været noget galt og om det overhovedet kan behandles. Det vil komme til at koste røngtenbilleder for at få hende udredt. Annes råd lige nu, er at give hende fred og ro i et par mdr. også må vi se igen. Så vidt jeg har forstået har hun stået stille hos tidligere ejer hele sommeren, hvilket jo desværre ikke er så positivt, hvis hun så stadig reagerer sådan her.

Jeg vil rigtig gerne have hende røngtenfotograferet for at få vished så hurtigt som muligt. Det koster en del, så det står øverst på vores to do liste og ønskeseddel. Indtil da, så får søde Kathlin ro og vi krydser fingre for, at det ikke er alt for alvorligt.