Kosturs besøg af Anne Freuchen Christensen

Så har Kostur haft besøg af vores dygtige kiropraktor Anne. Det tog han rigtig pænt. Han havde sin lille støttepædagog med inde på stald imens. Det gik super fint og han var meget mere afslappet end jeg lige havde forudset, så det var super godt. Anne fandt ikke det vilde på ham, men vi fik set ham reagere ude på ridebanen. Jeg skulle løbe frem og tilbage med ham, så Anne kunne se ham i bevægelse. Da vi kommer op til hjørnet, hvor Henry og Anne står og har passeret dem, bliver han vildt skræmt og sætter af i fuld galop. Heldigvis fik jeg stoppet ham, men der var ingen tvivl om, at han reagerede lige da han skulle dreje og de dermed var lige bag ham.

Han kan muligvis have en sædstreng, der generer ham – Anne tjekkede lige. Men som vi snakkede om, så starter vi med at lade ham falde til ro og blive venner med os alle sammen, så begynder vi at arbejde med ham fra jorden også kan vi bedre vurderer hans reaktionsmønstre og derved vurdere, om der skal undersøgelse til eller om det hele ligger i erfaringer og psyken.

Jeg synes ihvertilfælde, at han klarede det så fint.

Så blev der lukket op til mosen – hvilken lykke for dem alle

Så er det igen blevet den fantastiske tid på året, hvor hestene skal græsses ind på mosen og de har ventet med længsel ved leddet i mange dage nu. Lykken var derfor stor og der kom gang i bentøjet, da der blev åbnet. Her er lidt billeder af Kostur, Hermione (der gav den fuld sprint), […]
For at se denne artikel, skal du købe Medlemsskab.

Så ankom den skønne Kostur

Igår ankom Kostur. Han havde 2 af sine tidligere ejere med, så jeg kunne få så meget information som muligt om ham og hans brogede fortid.

Jeg blev for nogle uger siden kontaktet af Kosturs ejer, som har haft ham i 6 mdr. Hun havde overtaget ham, for at han skulle gå på hendes fold som foldbums og hygge sig med hendes hoppe, føl, får og geder. Hun havde ved overtagelsen fået afvide, at han havde mange problemer adfærdsmæssigt og ikke kunne rides. Han smider rytteren af. Hun havde ligeledes fået afvide, at hun var hans 11. hjem (han er 12 år iår). Det gik også fint til at starte med, men på det sidste var Kostur begyndt at blive meget aggressiv overfor de andre dyr og da der også er små plejebørn i hjemmet, var det nu for farligt at have ham gående. Hun ville høre om vi kunne hjælpe og ellers ville hun give ham fred, da han ikke skulle kastes mere rundt.

Vi fik en lang snak om, hvornår adfæren opstod, hvem den var rettet imod osv. Jeg ville helst ikke ud i endnu en Sia sag. Men som hun sagde, så taler Kostur fint hestesprog og der er ingen problemer overfor mennesker. Jeg besluttede at give ham chancen her.

Da ejer og ejeren før hende ankom med ham igår, kunne de så fortælle mig endnu mere og faktisk har de opleves forskellige sider af ham. Han har en fantastisk gang, afstamning og udstråling, hvilket nok gør at man i tidernes morgen har forventet sig meget af ham. Han blev iflg. informationerne tilredet som 4 års og her oplevede man hans bløde sind. Måske har man gået for hurtigt og voldsomt frem. Han udveg ihvertilfælde rytter ved at smide af. Han blev derfor solgt videre og videre og videre. Han har endda været solgt til et sted, hvor han skulle gå med turister. Dette gik naturligvis ikke. Forrige ejer har haft kiropraktor til ham et par gange; hvor det blev konstateret at han var vind og skæv i hele kroppen. Specielt i lænd og bækken og hun kunne mærke tydelig forskel på ham, når kiropraktoren havde været der.

Det jeg oplevede ved mit første møde med Kostur er en følsom hest og hele snakken om, hvordan han har været kastet rundt blandt ejere og opgivet hurtigt gang på gang, afspejler sig næsten i hans øjne. Jeg blev fysisk helt tung i maven. Han har ved første møde et rigtigt fint hestesprog ifht de andre. Han siger gerne fra, men trækker sig også når han kan mærke, at der er en højere i rang. Jeg kunne tydeligt se skævhederne i hans bagpart og tænker, at de må give ham smerter. Jeg fik afvide, at han er meget tilbageholden og reserveret overfor fremmede mennesker.  Det forstår man jo godt. Jeg brugte dog ikke lang tid med ham igår, før han selv traskede hen til mig for at blive kløet og få en godbid.

Nu starter vi med at blive venner. Jeg skal have fat i Anne kiropraktor og han skal tjekkes fra ende til anden. Jeg ville sådan ønske, at man kunne forklare ham, at vi vil gøre alt for ham og i hans tempo. En virkelig skøn dreng, som jeg glæder mig til at hjælpe så godt jeg kan.

Lige nu trisser han rundt med sine nye venner Hermione og Tru, som har dannet deres eget lille trekløver.