Når hesten og vi må betale “regningen”

Lille Lulu har fået fred for sine smerter og den slemme forfangenhed, hun har fået som følge af fejlfodring samt manglende beskæring af smeden. Vi er meget triste og også en smule vrede på den lille hest’s vegne. Hun var kun 7 år og så fuld af liv og på trods af vores korte tid sammen, så kan jeg ikke lade være med at være en smule indebrændt, fordi jeg synes, at den lille pony måtte betale en høj pris – ligesom os mennesker, som så gerne ville hjælpe hende, men som ikke fik sandheden afvide, før hun stod her og vi allerede var begyndt at holde af hende.

Men nu har vi taget ansvaret. Lille Lulu ville aldrig kunne have spist et græsstrå igen og hun gik med kroniske smerter, så det var det eneste rigtige at gøre. Batman har slet ikke reageret på det og nu bliver alt omsorg sat ind på ham, det trænger han nemlig også til. Batman bliver boende hos sin “plejefamilie” på Lolland indtil start marts, hvor han kommer hjem igen også håber vi virkelig, at han ikke vil stikke af, når Lulu ikke er her til at lokke ham med på tur.

RIP lille pige, du fik et alt for kort liv.

Besøg af smeden igen og dårlige nyheder

Så har Lulu haft besøg af Lasse igen, vores smed, der hvor de står. Det var desværre rigtige dårlige nyheder fra Lasse. Lulu er meget dårligt gående lige nu pga hendes forfangenhed (som hun har fået hos tidligere ejere) og Lasse siger, at der ikke er ret meget mere at gøre. Sålerne på hovene buler den forkerte vej pga hovbenet har løsnet sig. Hun må være den sejeste lille pony, for selvom hun går med smerter, så er hun stadig fræk. Jeg sidder med en vred følelse i kroppen, det er så uretfærdigt, at en 7 årig pony skal ende der, fordi man har fejlfodret hende og så ikke fået hjælp til hende i tide. Nu bliver det os, der kommer til at tage den tunge beslutning, for Lulu skal ikke lide og Lasses bud var, at en dag på græs, så kan hun ikke gå. Det er ikke et liv for så ungt et dyr. Derudover kommer det faktum, at forfangenheden er så fremskreden, at intet kan hjælpe hende fra at have kroniske smerter og det er ikke hvad hestenshaab går ud på. Så den meget sørgelige nyhed er, at vi bliver nødt til at give lille Lulu fred. I første omgang skal vi have hentet dem hjem, så Batman ikke bliver ladt alene. Det vil højst sansynligt blive i næste uge. Nærmere følger.

Batman og Lulu på lille ferie

Batman og Lulu er taget på en lille ferie til Lolland. Dette sker af flere årsager. Først og fremmest fordi de blev ved med at bryde ud af vores fold, som ikke er specielt shetter-sikret. Selvom vi havde dem gående på en fold for sig selv, så løb de ind til de andre heste, og når de så var kommet derind, så blev de bange for de store og løb gennem hegnet ud i naboens mark. Så i en periode havde vi dem inde i løsdriften om dagen og om aftenen, når de andre var kommet ind, så kom de ud. Men det var ikke optimalt, da jeg ikke synes, at 3 timer ude om dagen er nok. Det kunne gå for en periode.

Vores søde staldhjælper Lea vil gerne adoptere begge ponyer, hvilket vi jo er overlykkelige for  – men Lea kan ikke have ponyerne hjemme endnu, da hun venter på nogle godkendelser til at græssende dyr på hendes store folde. Derfor besluttede jeg at lede efter et sted, hvor de to små banditter kunne gå og hygge sig indtil Lea kan have dem hjemme. Så vi har fundet et sted, som har shettere i forvejen og som derfor har folde, der er egnet til de to banditter. De tog transporten så fint og er faldet godt til.

Nu skal Lulu lige have smed igen og Batman skal have ordnet tænder snarest.

Den 15/12-2016

Torsdag skulle smeden Lasse komme og kigge på ponyernes hove, specielt Lulus var slemme. Jeg gik og fik en grim mistanke om, at hun måske har været forfangen. Og da Lasse kom, blev min bange anelser bekræftiget. Lasse var ret harm, hun har været forfangen på alle 4 hove og det er ikke blevet passet/taget i tide, så nu er der ikke så meget andet at gøre end at sætte hende på diæt, passe beskæringerne og håbe, at hun ikke får smerter igen. Han sagde med det samme – har hun levet af gammelt rugbrød? Det må jeg desværre også sige ja, til for da jeg spurgte tidligere ejere, hvad de fodrede dem med, fik jeg afvide, at de fik hø og rugbrød.

Vi krydser alt for den lille Lulu og er glade for, at Batmans hove ikke var i samme stand.

Så kom ponyerne på inslusningsfolden og der gik de fint i nogle dage, indtil de besluttede sig for at løbe igennem til alle de store. Herefter fandt de så ud af, at det ikke var så sjovt med de store sure heste, men kunne ikke finde ud af, at komme tilbage igen, så de ødelagde hegnet til ridebanen, hvor Cille går. Derefter løb de ud til flokken igen og da vi kom og fandt dem der – sprang de nærmest i armene på os, for at komme væk…smiler.

Jeg prøvede igen et par dage efter, men det samme skete. Så nu har vi besluttet, at de er i løsdriften om dagen og når de andre kommer ind, så kommer de ud på den store fold. De er dog så glade for deres løsdrift, at selvom vi åbner ud til om aftenen, så går de ikke langt væk fra løsdriften.

De er to skønne ponyer, der elsker mennesker og ikke mindst mad, så det er lidt af en opgave at holde slankekuren:-)

Den 14/12-2016

Så gik turen til den anden ende af vores lille landsby, hvor Lea og jeg hentede lille Batman og Lulu. De gik på et ret rodet lille fold med en masse skrammel. Jeg havde fået afvide, at de ikke havde lavet så meget andet end at gå og hygge de sidste mange år, så jeg var lidt spændt på, hvordan gå-turen hjem ville komme til at forløbe. Men de gik så pænt begge to og solen skinnede og det var en rigtig skøn tur hjem.

Da vi kom hjem satte vi dem i løsdriften og jeg ville så lukke dem ud på indslusnings folden dagen efter, hvor smeden også ville komme.