Heldige Mowgli og ikke mindst Cicero

Tænk at flytte “hjemmefra” sammen med en af sine bedste venner. Vi kan ikke få armene ned. Hestenshaabs skønne drenge Mowgli og Cicero er flyttet til deres nye adoptions-hjem sammen. Cicero, som jo desværre kom tilbage til os, scorede lige jackpot, da Jeanett var her for at hilse på Mowgli, som hun var faldet for. Cicero fik nemlig charmeret sig så godt og grundigt ind på Jeanett, at hun besluttede, at hun ikke kunne vælge mellem de to drenge og at de begge måtte komme hjem og bo hos hende og hendes familie. Cicero havde udvist hingsteadfærd hos tidligere adoptivfamilie og jeg var ret bekymret for, om jeg overhovedet kunne finde et sted til ham, hvor han fortsat ville udvise sit bedste jeg, som han har gjort her hele tiden.

Det her er helt perfekt, han kommer afsted sammen en ven (af hankøn), som er over ham i rang og derudover skal de to drenge være legekammerater for Jeanett’s 2 årige jydedreng.

Selve flytning og indflytning gik smurt og de to drenge følger Jeanett, som har de boet der altid. De har fået en kæmpe stor fælles boks, hvor de snorksover sammen hele natten og Jeanett’s søde børn strigler og nusser om dem. Det er da en solstrålehistorie her i det fantastiske vejr. Nyd billederne af de to skønne i deres nye hjem.

Freddy og Mowgli på ridebanen

Nogle dage efter Freddys ankomst, besluttede jeg at det var tid til at Mowgli skulle møde en stor hest. Det er meget rart at vide, hvis han skal ud og være selskabs hest for en stor hest. Da Freddy jo alligevel gik på ridebanen, så var det jo oplagt, specielt fordi Freddy på det tidspunkt virkelig savnede selskab. Og det gik simpelthen så fint. Aldrig har jeg set den lille pony svæve sådan hen over jorden med araber-knæk på halen og det hele. Og 5 min efter, så stod de sådan her som to gamle venner. Mowgli kunne ellers se alle de andre små ponyer, men det var han ligeglad med. Han er en skøn lille fyr.

Freddy er så til gengæld den hest der har været nemmest at sluse ind i flok nogensinde. Så flink og de andre tog så fint imod ham og han og flere af de andre (Cille, Senthor) stod og gnubbede efter 5 minutter. Når han ser mennesker, kommer han spurtende. Da dyrlægen var her for at vaccinere ham, kom han løbende hende imøde. Det var hun ret imponeret af. Han er den kæreste dreng. Se flere billeder i galleri.

Den seje og fantastiske Mowgli søger sin forever familie

Så er Mowgli også klar til at få sin helt egen adoptiv familie. Han ville elske at komme et sted hen sammen med en af hans venner, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så er han sej nok til at flytte hjemmefra selv.

Det kræves selvfølgelig, at der er en eller flere heste hos adoptiv familien. Meget udetid er et krav, da Mowgli allerede har stået alt for  meget inde i en stald i sit korte liv. Løsdrift vil være fantastisk. Han er god sammen med både hopper og vallakker og han respekterer hegn fint.

Mowgli er 2 år og knap 1 meter høj. Han er en spinkel lille dreng med masser af gå på mod og selvtillid. Han har lært det grundlæggende her, men mangler stadig en del og det er super vigtigt, at man lader ham få tiden og er rolig omkring ham. Alt lykkedes med positiv forstærkning med den lille pony. Han er super dejlig og fortjener tons af opmærksomhed og omsorg og han elsker at være sammen med mennesker og prøve nye ting, sålænge man læser ham korrekt og tager det i hans tempo.

Han er passet med alt. Det koster 1500 kr at adoptere skønne Mowgli. Husk at læs adoptions regler. Skriv til Anja på kontakt@hestenshaab.dk hvad du kan tilbyde den lille fyr, hvis du er interesseret i at adoptere ham.

Så dejlige han er

De to stjerner Mowgli og Felix er ved at være klar til nye hjem

Så blev det igen tid til lidt træning og jeg skal love for, at specielt lille Mowgli havde overraskelser i ærmet til mig. Jeg havde egentlig tænkt, at Felix, som hele tiden har været ret hurtig, skulle have den sidste test med at gå ud af folden. Inden vi når dertil har han været hele min tjekliste igennem, som blandt andet indeholder at han skal kunne følgende ting (se billede)

Vi filmede lidt af træningen og han er bare så dygtig. Indtil vi når til det punkt, hvor han skal gå ud af folden og væk fra de andre. Det tør han simpelthen ikke. Så der er vi ikke helt endnu og det er det, vi skal arbejde meget på den kommende tid. Tilgengæld er han en stjerne til alle de andre ting.

Så blev det Mowgli’s tur. Den lille fyr, som til at starte med, stejlede når jeg ville røre ham på halsen, når jeg ville tage fat i hans grime, når han skulle gå fremad og når jeg ville løfte hans ben. Han har simpelthen rykket sig så vildt og han elsker opmærksomheden, så meget nu, at han bliver sur, hvis de andre får for meget og han ikke er nummer 1. Jeg gennemgik samme procedurer med ham og da Krumme var oppe i vores hoveder hele tiden og ikke var særlig sød ved Mowgli, så besluttede jeg, at det var tid til at lave “gå-ud-af-folden” testen med Mowgli. Det var da ingen problem og han gik ligeså fint med, lod sig strigle og løfte ben udenfor folden og gik så langt som halvvejs op i indkørslen. Han er så sej og jeg kan slet ikke få armene ned. Lille blåøjet fantastiske fyr.

Så han bliver med stor sansynlighed klar til adoption før Felix og inden for kort tid. Det havde jeg ikke troet.

Jeg har lagt en lille video (eller den er lidt lang) ind fra Felix’s træning idag. Den ligger i hans galleri.

Følg med, kunne jo være at den skønne lille fyr kunne blive din.

En lille film om ponyernes træning og fremskridt

Se med her og se, hvordan det går med de små…

Mowgli den dygtige….

Mowgli var en af de drenge, som jeg tvivlede lidt på det første stykke tid. Han var ekstrem sky og også ret hidsig pga hans angst. Han bed mig i armen hver gang jeg prøvede at røre ham.

Også gik vi igang med at træne berøring og at jeg kunne tage fat i hans grime på folden. Det første lange stykke tid, stejlede han hver gang jeg ville røre grimen. Heldigvis er han så glad for de lækre godbidder fra Brogaarden og da han fandt ud af, at det ikke gav noget at stille sig på bagbenene, begyndte han at samarbejde så fint. Jeg kan med glæde nu berette, at han de sidste to dage er blevet trukket på fold i træktov og han er så god til det. Det er virkelig fantastisk.

Han får stadig lidt tilbagefald, når jeg prøver noget nyt – men de bliver kortere og kortere – han har helt klart fundet ud af fidusen og han er så sjov at arbejde med.

Nu kan du hjælpe ponyerne endnu mere.

Vores små banditter kan desværre ikke komme på mosen med de andre heste endnu. De er endnu så sky, at jeg frygter, at jeg aldrig får dem ind eller tamme, hvis de først bliver sluppet ud på 4 ha. De er derfor nødt til at gå på vinterfolden, så vi kan få dem på stald hver aften. Det betyder dog, at vi har brug for et læ skur, da der næsten ikke er skygge på denne fold, hverken for solen eller for regn.

Vil du være med til at forære ponyerne læ og gøre en kæmpe forskel i deres dagligdag? Du kan få dit navn på skuret ved at købe en andel i vores butik. Ser mere her

Tusind tak for støtten på forhånd.

Begynder at kunne se drengenes egen personlighed

Nu hvor ponyerne har været her i et stykke tid og de har taget på og fået livsglæden tilbage, begynder vi virkelig at kunne se deres personligheder. De er vidt forskellige alle sammen.

Både Krumme og Mowgli var jeg dybt bekymret for, om de nogensinde ville kunne slappe af sammen med mennesker. Men nu rykker de ligeså fint, stille og roligt.

Mowgli noget mere fremme og til tider lidt hidsig i sin tilnærmelse til os. Men han er super nysgerrig, bare man ikke prøver at kæle ham, når han spiser. Så bliver han virkelig vred:-)

Krumme, ligesom Kakzi, havde en lang periode, hvor han lod os røre ham forsigtigt. Det var dog tydeligt at mærke, at han ikke nød det. Han tog ikke kontakten selv (snuse til os osv), men det er kommet nu og han er ret nysgerrig, så skal resten helt sikkert også snart komme. Kakzi lidt på samme måde, omend endnu mere forsigtig. Tror at det, at han mistede sin mor, har sat ham lidt tilbage på den front.

Nero er straks helt anderledes. Han lagde ud med at være en af dem der var hurtigst til at komme os i møde og inden han blev kastereret, var han også noget mere aggressiv. Slog med forbenene, hvis man ikke lige rørte ham, der hvor han ville osv. Efter kasterationen, hvor vi jo var nødt til at tage fat i dem, trak han sig virkelig meget tilbage og var endnu mere reserveret, end da de kom. Dette var jeg naturligvis ked af. Nu er det som om han igen begynder at vise interesse….meget stille og roligt. Dog stadig med tendens til hurtige forben, så det er noget, vi skal have arbejdet på.

Felix som jo hele vejen igennem har været den nemmeste, blideste, og mest kælne, har også trukket sig lidt efter kasterationen. Mistet tilliden lidt. Når han er sammen med de andre, er de bare mere interessante, hvor han førhen kom som den første til os. Med noget fokus er jeg sikker på, at han meget hurtigt er tilbage i den gode stil. Håber og tror på, at han bliver en af de første, der er bliver klar til adoption.

Også er der Cicero. Da han kom, troede vi aldrig, at han ville blive tam. Han stod og rystede i et hjørne bag sin søde mor Perle. Fra den ene dag til den anden (dvs. en eller to gange hvor jeg forsigtigt fik lov til at klø ham på halsen) gjorde han næsten det hele selv og ændrede sig fuldstændig. Det er vildt at opleve. Nu er han næsten for meget, smiler, for der skal bides og tygges i alting, inklusiv os. Jeg kan røre ham overalt og indenfor denne uge, skal han så lære at blive trukket i tov. Min første indskydelse var, at både Cicero og Kakzi kunne vente til efteråret med at blive kastereret, men jeg er ikke så sikker på Cicero mere. Vi får se.

Så er der de to, der volder mig allerflest kvaler: Freja og Tikka. Hold da op. De er så bange og viser ikke meget nysgerrighed, så det er super svært at få dem overbevist om at komme tæt på. De er ikke kun bange for mennesker, men for alt muligt. De vil gerne komme hen og tage mad fra hånden, men vi kan glemme alt om at røre dem overhovedet og der er ikke rigtig fremskridt overhovedet. Jeg bryder mit hovede…. tænker måske at selvom det er hårdt, så kan det blive nødvendigt at skille dem ad, for de styrker hinanden i angsten. Det vil helt sikkert også være en god ide, at få en rolig og kælen hoppe sammen med dem. Det er et større puslespil, at få det hele til at gå op. Jeg kan roligt sige, at jeg i disse dage virkelig kunne drømme om mere jord – meget mere jord.

Så meget hjælp…. En kæmpe tak<3

Vi har fået så meget hjælp til alle de små ponyer. Det er helt overvældende og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde at takke.

I er så mange privat personer, der har købt wrap, frøgræs, foder og gulerødder til de små.

Derudover er der mange, der har sendt pengegaver.

Sakskøbing rideklub har samlet penge ind til ponyerne.

Brogaarden, Jorenku.dk, Lone Valentin, Heidisrideudstyr.dk har støttet os og vil fortsat gøre det. Det er som sagt overvældende. Det er så vigtigt for mig at sige tak. Det er svært at sætte ord på, hvad man føler, når der pludselig er så meget støtte fra så mange forskellige kanter. Der er mennesker rundt i hele landet, som bruger tid på at følge Hestenshaab og ikke mindst støtte os. Det er kæmpe stort.

Arbejdet er langt fra slut. Der ligger vildt meget arbejde i de små ponyer endnu. 4 hingste er blevet kastereret, 2 mangler dette indgreb, flere af ponyerne er stadig ret underernæret og ikke mindst, så er de fleste af ponyerne så skræmte over mennesker. Det kommer til at tage ufattelig mange timer, at få dem til at forstå fidusen ved at være sammen med mennesker. Dette betyder naturligvis også, at jeg ikke kan smide de små på døgnfold sammen med resten af banden, da jeg ellers ikke vil kunne få dem ind igen og processen med at få dem tamme vil blive forsinket og måske for nogle umulig. De vil derfor skulle på stald om aftenen og gå på en fold for sig selv i lang tid endnu. Vi vil derfor skulle fodre dem med wrap og foder i en god periode af sommeren. Vi har fx. lige købt ny sending wrap hjem til det små.

Vi vil derfor fortsat få brug for hjælp og vi er taknemmelige for, at I derude er med til at hjælpe hestene sammen med os.

Endnu engang en kæmpe tak (tak dækker det ikke) fra ponyerne og jeg. Hvis jeg har glemt at nævne nogle, så undskylder jeg meget. Alt har betydning i arbejdet med hestene og både store og små gaver er højt værdsat.

Vi håber, at I fortsat vil følge os og hjælpe ponyerne.

Rigtig god weekend.

Billedet er af Hestenshaab’s Felix, som er den af ponyerne som har rykket sig mest i tiden her.

En hård dag for de fire drenge

Nu har drengene efterhåndet været her i nogle uger. Og uger med god mad, masser af fold, nyeskåret hove gav så udslag i at hormonerne gik amok. Sikke en flok vildbasser, de blev. Så idag kom dagen, hvor de 4 store (Mowgli, Nero, Felix og Krumme) skulle kastereres. Det hele blev ordnet ude i løsdriften og vi havde hele 2 dyrlæger igang, mens jeg selv var benholder. Vi var desværre nødt til at “fange” dem, så jeg var lidt nervøs for, om alt det gode arbejde med at få dem tillidsfulde nu blev ødelagt. Men jeg har lige været derude og de virker til at have tilgivet mig – heldigvis. Ville have været så ærgeligt, at skulle starte forfra på det område.

Heldigvis var begge sten faldet ned hos alle 4 og det hele forløb fint. Der var dog et par stykker af dem, der havde nogle virkelig underlige testikler. Men nu er de væk og jeg krydser fingre for at helingen forløber fint. Idag bliver indedag for drengene og imorgen kommer de på fold igen. Tror at Perle har nydt stilheden på folden. Har sat et billede af en meget træt Mowgli, der endnu ikke er vågnet af bedøvelsen.