Bedste venner

Faldt lige over dette billede som er taget for  nogle uger siden. Balisto og Poca, de allerbedste venner og efterhånden en del af penionistgruppen her. Balisto med sine 21 år på bagen og Poca, der er 2 år ældre, altså 23 år. De to har været her sammen i mange år efterhånden. De var begge […]
For at se denne artikel, skal du købe Medlemsskab.

Min gamle dreng

Min elskede Balisto er efterhånden blevet en ældre dreng på 21 år og skavankerne er desværre begyndt at vise sig. Sidste sommer fik Balisto konstateret crushing og har siden fået medicin for det. De senere år har, som Lasse smed forudsagde, hans dobbelt sål på højre forben drillet rigtig meget og medført hovbylder. Tidligere i år fik han en så voldsom hovbyld, at smeden mente, at hoven nærmest er et stort hul.

Det er ikke muligt, at komme til at undersøge det nærmere uden bedøvelse, da Balisto nægter at lade os løfte og røre hans ben. Han er gjort af et helt særligt stof og er ikke halt eller urengående, men jeg kan mærke det på ham. Han har mistet gnisten, gider ikke gå med de andre, er faldet drastisk i hirakiet og var det ikke for Poca, som hele tiden passer på ham, så tror jeg, at han var smidt helt ud af gruppen. Det værste er, at han ville være ligeglad. Jeg har den mulighed, at jeg kan lade dyrlægen komme og bedøve ham, så kan Lasse kigge nærmere på hoven. Hvis hoven kan reddes, så bliver det med kunsthov, net osv. som skal passes jævnligt af smeden og som vil kræve bedøvelse hver gang. Jeg må indrømme, at jeg er ikke sikker på, at jeg vil lade min gamle ven gå alt dette igennem, når han samtidig har ondt.

Jeg kan næsten ikke bære at tænke tanken og har udskudt det flere gange. Det har været nemt, at udskyde det, fordi han jo ikke halter. Den anden dag tog jeg ham ind på ridebanen og der så jeg et glimt af min gamle ven, der ville vise alt, hvad han kan – men det er efterhånden sjældent at han viser den side af sig selv.

Nu må vi se hvordan det går – vi tager en dag ad gangen. Det er dog også hårdt.

 

Så blev der lukket op til mosen – hvilken lykke for dem alle

Så er det igen blevet den fantastiske tid på året, hvor hestene skal græsses ind på mosen og de har ventet med længsel ved leddet i mange dage nu. Lykken var derfor stor og der kom gang i bentøjet, da der blev åbnet. Her er lidt billeder af Kostur, Hermione (der gav den fuld sprint), […]
For at se denne artikel, skal du købe Medlemsskab.

En lille film

Her er en lille film, som er optaget for noget tid siden af os, når vi hygger på ridebanen.

Alt for længe siden opdatering – så her kommer nyeste fra Balisto

Tænk at jeg ikke engang selv har fået lavet juleopdateringer alle disse år på Balisto, det er bare ikke godt nok. Jeg forstår heller ikke, at den skønne hest nu har boet her i snart 9 år og været min hest i 7 år…. hvor blev tiden af? Til min skræk og rædsel betyder det jo også at Balisto bliver 19 år i år…. men det kan man til gengæld på ingen måde mærke på ham.

Jeg besluttede tidligt i forløbet, at han ikke skulle være ridehest, men min lege og tricks ven. Vi har trænet meget parelli gennem årene, hvilket har bevirket at vores bånd til hinanden er utrolig stærkt og jeg har fået en hest, som i den grad elsker at komme på banen og lege. Så meget, at når jeg er på banen med en anden hest, så står han ved leddet indtil banen og slår med hovedet, så jeg skal lægge mærke til ham og komme og lege med ham. Han kan lave diverse øvelser liberty og selv 10 minutter på banen giver os begge den største glæde og energi boost.

Han er simpelthen en fryd og samtidig lærer han mig også en masse, da han er så tydelig i sit sprog, både når det hele svinger og når jeg gør noget forkert eller for hurtigt. Det lærer jeg vildt meget af og samtidig elsker jeg, at han sådan viser hvem han er.

Så lidt nyt fra en efterhånden voksen herre, der nyder livet. Hænger mest ud med Poca, som hendes højre hånd. Men de to gamle garvede har jo også være her længe efterhånden. Billedet er taget for to dage siden, da han igen prøvede med alt sin charme at gøre sig til, fordi jeg viste Cille for meget opmærksomhed;-)

Den 2/9-2009

Vi træner og træner og træner og får undervisning….

Og Balisto bliver dygtigere og dygtigere og vi bliver mere og mere knyttet til hinanden. Han kommer nu med høje vrinsk og i fuld fart, når jeg nærmer mig folden – det er så fantastisk.

Jeg har derfor taget en beslutning, som ikke er normalen her hos hestenshaab – meen hjertet løb af med mig.

Jeg har besluttet og købe Balisto selv – han er alt det, jeg mangler og søger i en hest. Han kan lære mig en masse og omvendt. Han har et specielt sind – meget følsom og jeg er også bange for, at i de forkerte hænder ville de udløse mange tæsk. Dertil kommer at han jo nærmer sig de 11 år og stadig er rimelig rå – det vil tage tid og meget træning, før han vil være klar til at blive solgt også er han endnu ældre. Men alt dette er dog små ting i forhold til min beslutning – han er bare hesten for mig – og det er det allervigtigste:-)

Så ja man kan sige, at her er endnu en solstråle historie for een af hestenshaab hestene – ikke helt som de plejer og det er heller ikke sådan det skal være for hestene fremover,selvom jeg jo elsker dem alle. Men da jeg rent privat er blevet en hest mindre, havde jeg pladsen og tiden til ham.

Så mens jeg sidder her og venter på dyrlægen, der skal komme og vac hele banden, deler jeg denne fantastiske nyhed med jer og håber også , at vi vil glædes på Balistos vegne.

Den 18/8-2009

Mere klassisk træning til Balisto:

Får trænet en masse klassisk med Balisto og har også fået undervisning en enkelt gang siden kursus.

Vi skal begge lære, men Balisto er så lærenem og følsom og det er super spændende – så vi koncentrerer os og nyder det.

For at få lidt afveksling, går vi en masse ture, hvor Balisto har lært at stoppe fra både skridt og trav, når man fløjter. Han elsker bare de gåture, alting bliver studeret…smiler

Nu skal vi også igang med at træne trailerlæsning – så han kan komme med på aka-kursus her den 12.september. Bliver spændende.

Den 21/6-2009

Model til artikel i hjemmet:

I løbet af sommeren kommer der en artikel i hjemmet om Hestenshaab og vi havde besøg af en sød journalist og fotograf i fredags. Balisto blev en af modellerne  – også pga hans fortid.

Og selvom han er meget meget sommer-rund, så var han en skøn model og vi glæder os meget til at se resultatet og håber selvfølgelig at det  vil give endnu mere hjælp til hestenshaab og hestene.

Får gået en masse ture med Balisto og trænet på banen. Må sige, at han har ændret sig siden vi gik igang – vrinsker når jeg kommer og følger mig som en lille hund. Har virkelig knyttet sig og nyder at der bliver lavet en masse med ham.

Den 10/5-2009

Balisto med på kursus hos Christina Holmbæck….

Og det gik så godt og var så dejligt og have ham med – rent faktisk synes Balisto også at det var så dejligt at han ikke ville med hjem, da vi skulle læsse ham sidst på dagen. Der havde ellers ikke været problemer om morgenen da vi skulle afsted – der gik han lige op i traileren.

Heldigvis kunne han få lov til at overnatte hos Tine, hvor kurset blev holdt. Og så hentede vi ham idag, hvor der var mere ro på.

Selvom han er sådan en rolig dreng, er han også meget viljestærk og man skal ikke presse ham uretfærdigt, så giver det bagslag. Han er tålmodig – men også meget følsom og så skal han jo lære alting.

Men jeg synes han var så dygtig og det var en fornøjelse og have ham med.

Du kan se billeder af vores undervisning med Christina, hvor vi jo startede fra nul og hvor alt det klassiske er nyt for os begge – dog må jeg indrømme, at jeg er helt solgt til denne træningsform, som for mig er den eneste der yder hestens krop og sind retfærdighed og fornøjelse.

Den 14/4-2009

En stjerne i svøb….

Efter at jeg fandt ud af, at Balisto ikke var tilredet og i det hele taget ikke kunne særlig meget – gik jeg virkelig i tænkeboks. For umiddelbart mente jeg ikke, at jeg havde evnerne og modet til at gå igang med en tilridning samtidig med, at jeg ikke ville sælge ham utilredet.

Hmm kunne ikke umiddelbart finde en god løsning. Så den ene dag tænkte jeg, nu prøver vi lige lidt selv. Og sikke en fantastisk lærenem og rolig dreng han er.

Har trænet lidt klikker, hvor han bakker, viger til siden, stopper på komando, traver med mig og stop herfra, været oppe og ligge på ham, ude og gå flere ture, hvor han tager alt med ophøjet ro og afdæmpet nysgerrighed, samt trænet ham lidt i hvordan tøjler på en bidløs trense virker. Og han er bare så dygtig.

Så nu har jeg besluttet, at nu gør jeg det selv…smil

Jeg må indrømme, at det er en stor stor fornøjelse og energitilskud og arbejde med ham, han er simpelthen så ukompliceret og koncentreret. Kan ikke vente til næste gang:-)