Nelli har fået over 40 nye venner i sit nye hjem

Efter at have konstateret, at det bliver umuligt for os og for andre heste folk med almindelige folde, at holde Nelli inde – måtte vi finde en god løsning hurtigt.

De sidste dage, hvor Nelli var her, blev hun max på folden i 1,5 time, før hun brød ud og løb rundt ude på naboens mark.

Jeg forhørte mig derfor hos mine gamle kollegaer i Knuthenborg, som de kunne bruge en skøn dame som Nelli i deres flok. Det kunne de heldigvis og vi kørte så hurtigt som muligt.

Vi ankommer og da hun bliver læsset af, styrter hun bare ud til de andre uden frygt eller respekt. Typisk Nelli:-)

Lamaer og Zebu køer var hun fuldstændig ligeglad med.

Der var ro på, da vi kørte og de tilbagemeldinger, vi har fået er at de andre er lidt efter hende, men hun lader sig ikke påvirke og det bliver mindre og mindre. Der kommer billeder derovre fra en af de nærmeste dage.

Er så glad for, at Knuthenborg kunne tage hende og give hende et godt hjem. For med hendes evne til at kravle under alle hegn, så ville det heller ikke være muligt for os at finde et hestehjem, hvor hun ikke ville bryde ud hele tiden.

 

Efterhånden boet her i et stykke tid

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at Nelli flyttede ind her hos Hestenshaab.dk

Hun ankom fra Perles adoptiv forældre, at hun var en for stor mundfuld for Henning, der har dårlige hofter og hun havde sparket og bukket osv. Desuden var hun en lidt for stor prøvelse for gamle Perle, der ikke lige orkede Nellis tempo.

For at hun ikke skulle havne hos nogle, som ikke forstår hende og alt hendes energi, valgte Henning og Anna heldigvis at aflevere hende her, så vi kan finde hende det helt rigtige hjem.

Nelli er en lille blandingspony. Vi ved ikke hvad hun er blandet af, men der er noget shetter i hende – dog ser hun ud til at få noget mere størrelse på end en shetlandspony. Hun er jo kun 2 år og vokser stadig. Nelli er et rigtigt livsstykke. Hun er fræk og fuld af energi og vi synes, at hun er så sjov og underholdende.

Vi har ikke haft problemer med at have smed og med at håndtere hende.

Vi glæder os til at finde det helt rigtige hjem til den lille pige.