Pusillis julehilsen 2022

Kære alle på hestenshaab.

Ja, her går det altså meget godt. Jeg har som altid, meget meget travlt med at lave ballade og drille de andre i flokken . Men hvad gør man ikke , for at komme forrest i køen når der er indluknig.
Det gælder jo om, at være den første i stalden, så kan jeg lige rende ind selv og tage lidt heste guffe ( jeg ved nemlig hvor de står)
Det bedste er når jeg går frit omkring på gården, og det skrev tit, jeg kender hele området, om sommeren får jeg Ditmar lokket med ud.
I skal se Pernille i ansigtet når hun opdager vi selv er gået på tur ! Jeg tror hun synes vi er lige frække nok.
Ellers har jeg det godt, jeg er snart en rigtig voksen dame, med stærke holdninger til livet.
Forresten, så hader jeg dækner, der er ikke noget værre. Sidste vinter havde jeg syg mave, og Pernille var helt ude af sig selv, fordi jeg var så dårlig. “Jeg tænkte ” rolig Pernille jeg klare den .
Det gjorde jeg da også. Men når det så blæser og er koldt, så mener hun altså jeg skal have dækken på for ikke at få kulde. Jeg prøver eller at rulle det af, bide i det, osv. Har enda fået Ditmar ( min fold nakker ) til at hjælpe med at bide det af, men det er ikke lykkedes os endnu.
Nu et rigtig godt og lykkebringende nytår til jer alle fra pusili og Pernille

Pusillis julehilsen 2021

Lige en lille jule hilsen fra min heste mor og jeg (pusili )

Min mor har haft så travlt, så travlt . Så nu måtte jeg altså selv tage affære og skrive til Anja.
Jeg har det rigtigt godt, og er fuld af krudt og ballade, så meget at Pernille siger ” jeg er verdens gladeste lille pony ” og det er jo skønt jeg skaber så meget glæde .
Hun kalder mig også dit hjerte barn , og det er så skønt.
Jeg fylder 5 år til sommer, er vokset godt i højden og bredden ikke at forglemme. Pernille siger at vi må motionere noget mere i det nye år, for vi skal i bedre form. Vi ? Jeg kan da nemt løbe fra Pernille .
Pernille er begyndt at snakke om endnu en hestenshaab tur i 2022, så nu må vi se hvad hun finder på !!! Bare jeg ikke skal gå én alt for lang tur, det må de  heste med lange ben klare . Jeg må nok hellere blive hjemme, hvis der nu er nogen der ønsker en selfie med mig .
Nu de kærligste julehilsner fra mig, jeg skulle også hilse fra Pernille.
Ps. Jeg er jo lidt svær at fotografere, jeg vil jo gerne i lommen, da der er guffer.

Pusillis julehilsen 2019

Kære Anja og alle på Hestenshaab.

Endelig skal I få en jule hilsen fra os. Tiden flyver jo afsted og vi kan næsten ikke følge med.

Det går super godt  med Pusili, som jo har fået kæle navnet Tutter, for hun er jo en lille tut.  Hun kommer altid som den første i fuld gallop til lede når jeg kommer, og ellers skal hun nok vrinske højt ude på den store fold, så jeg ikke er i tvivl om hvor hun befinder sig. Det gælder også når jeg åbner døren ud til stalden. Hun er den MEST livsglade lille hest jeg nogensinde har kendt. Pusili er jo nu over 2 år, så vi er begyndt at træne miljø og parkour. HUN ELSKER DET. Bare hun ser banen jeg har sat op, så er hun fyr og flamme, bukker rundt mellem alle forhindringerne, og hun tager også bolde osv.  i munden og går med dem. Hun er så glad og elsker at lege.

dertil skal siges at der så sandelig også findes et lille æsel i hende. For hvis hun ikke vil med ind fra græs, så vil hun altså bare ikke. Så skal vi lidt og snakker frem og tilbage. Hi Hi HI. Hun går jo tit rundt løs, der hvor der er godbidder er Pusili også.

Jeg havde Pusili med til hendes første parkur stævne ( jeg går med hende som håndhest) her i Nov. Hun går selv op i heste trailerne, trods hun kun har kørt den ene gang vi hentede hende. Hun var så glad på stævne banen, og vi var super underholdende, for vi bukkede jo rundt og lavede alle mulige krumspring mellem forhindringerne. Hun tog sågar små bolde fra en af dommerne. Hun nød dagen , og fik to fine rosetter med hjem.

Pusili har en helst speciel plads i mit hjerte, sådan en plads man ikke kan forklare til andre.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Kærlig Hilsen Pusili og Pernille.

Julehilsen fra Pusilli

Hej Anja.

Hermed en lille julehilsen fra Pusilli og jeg. Pusilli, som i daglig tale har fået kælenavnet tutter har det godt ,Hun vokser pt meget og er fræk og kæk som en ung hest skal vær( tålmodighed er sommetider en by  i Rusland, når hun skal stå stille og strigle).

Hun elsker jo vand, og når vi i sommers gik til stranden, elskede hun at bade og ligge i vandet. Hun er heller ikke bleg for at bade i vandbaljen. Pusilli er meget en  bestemt dame, hun mener  helt sikkert det er hende der skal til før de andre heste i flokken.

Pusilli går selv ind fra hold om aftenen, og hun ELSKER at kunne rende løs, alt skal undersøges, kisten med strigler og godbider ved hun godt hvor står.  Pusilli har vundet en stor fin roset i en foto konkurrence ( på billedet er hun lige kommet ind fra fold, og det regnede meget den dag ) Jeg glæder mig til det nye år, og har planer om vi så småt skal ud og se verden lidt mere,  i form af lidt stævne i miljø klasser. Jeg håber også I har lyst at komme og besøge os. Rigtig glædelig jul og godt nytår fra os begge

Så er vores baby også flyttet hjemmefra.

Vores alle sammen lille solstråle Hestenshaabs Pusilli har fået sit drømmehjem og er flyttet hjemmefra. Det har taget os noget tid, at finde det helt rigtige hjem til den lille pige, men vi er så glade for, at vi tog os tiden til det. For som med alle de andre, så dukker det helt rigtige op, hvis man har tålmodighed. Tålmodighed, det har vi. Intet ligger os mere på sinde end at finde det aller bedste til vores Hestenshaab heste. Der er ingen tvivl om, at Pusilli har fået det allerbedste.

Alle vores heste og ponyer betyder rigtig meget for os, de kommer alle under huden og helt ind i hjertet- ellers ville vi heller ikke kunne gøre dette. Hjertet er med hele vejen.

Når det er sagt, så skal de ikke være nogen hemmelighed at den lille Pusilli, der (heldigvis) blev født her, har haft en særlig stor betydning for os. De ufattelige kummerlige forhold, som hendes mor NeNe levede under, mens hun var drægtig og tanken om at hendes første møde med mennesker, kunne have været det samme, som det var for de 6 andre små ponyer, der var født hos vanrøgter. Alt dette gjorde os specielt taknemmelig for, at anmelder samt Dyrenes Beskyttelse fik alle 11 ponyer væk fra vanrøgter,  inden lille Pusilli kom til verden. Det var jo en helt anden hesteverden end hendes brødre, halvbrødre og fætre havde oplevet. Specielt min datter Johanne har taget sig meget af Pusilli fra første øjeblik og det kan bestemt mærkes. Så tillids fuld og glad for mennesker. Så fast i troen på, at alt hvad vi mennesker vil hende, er godt og sjovt. Ikke en eneste negativ erfaring i tankebanken – det gør virkelig en forskel.

Pusilli er flyttet hjem til Pernille, som har været her og besøge ponyerne 3 gange for at være helt sikker på at finde den helt rigtige. Og Pusilli og Pernille er helt rigtige for hinanden. Vi er super glade og glæder os til at følge de to på deres fælles rejse. Pernille hentede Pusilli onsdag og vi har fået flere tilbagemeldinger på, hvor fint det går med Pusilli og de to andre heste, som Pernille har. Hvor dygtig Pusilli har været til at få vasket hale osv.

Da Pernille kom for at hente Pusilli, var jeg spændt på, hvordan det ville gå med at få hende i traileren. Det var der overhovedet ingen grund til. En halv time efter, at Pernille havde parkeret traileren, havde vi udfyldt papirer, hentet Pusilli helt nede på mosen, sagt farvel samt læsset hende. Min datter måtte fælde et par tårer, men Pernille var super sød til at takke Johanne for det store og gode arbejde, hun har gjort med Pusilli og det betød meget. Fordi vi selv kunne se det og fordi at Pernille også kunne se og føle, hvor meget alt det positive i Pusilli betyder for os.

Det var en betydningsfuld dag for os alle og vi er helt rolige helt inde i hjerterne, fordi vi ved, at Pusilli får det lige som hun fortjener hos Pernille. Masser af opmærksomhed, omsorg, ny læring på en rolig og kærlig måde.

Tak til jer alle, der har støttet og hjulpet Pusilli og husk at følge hendes liv med Pernille i hendes dagbog.

 

Der var nogle små banditter, der havde en fest idag.

Jeg har længe gået og tænkt lidt over, at de små lømler skulle have lidt mere plads. Som nævnt før, har jeg været lidt nervøs for at lukke dem på vores eget mosestykke af to årsager. Første årsag er pga. den ekstremt våde sommer, vi har haft, har vores mose været ret oversvømmet, jeg var simpelthen bange for, at de skulle sidde fast i smatten. For det andet så var så mange af dem så sky, at jeg var bange for, at jeg aldrig ville kunne fange dem, hvis jeg lukkede dem ud på det store stykke. Men tiden er gået og alle som en bliver altid glade for at se mig og kommer løbende,når jeg kalder. Dertil kommer, at vi for en periode har været så heldige, at få lov til at låne naboens mosestykke, som ikke er nær så vådt som vores. Idag kom så dagen, hvor jeg tænkte, at de små skulle have nogle timer på dette kæmpe område. Som videoen nok viser, så gav især lille Pusilli den fuld skrue og fik strukket løbemusklerne godt ud. Hun fik dog hjælp af Tikka. Tikka er ved at blive lige vel nok rund, så den motion er helt sikkert en god ting. Nyd vores lille fræser Pusilli, som forøvrigt bliver 4 mdr om et par dage.

Husk du kan støtte og hjælpe os med at hjælpe disse heste med et medlemsskab. Lige om lidt starter “wrapsæsonen” og der skal købes wrap hjem for mange tusinde kroner. Du kan også give hestene en wrapballe her

Tusind tak for al jeres støtte<3

Pusilli vokser sig stor og fin og meget fræk – mere nyt i flere af ponyernes dagbøger

Der sker så meget med Pusilli. Hun er i fuld sving med at skifte følpelsen, hun er vokset så meget – faktisk på højde med Kakzi nu. Hun spiser rigtig foder og ikke kun mælk og hun er så fræk<3 Her et dugtfriskt billede fra igår søndag.

En lille film om ponyernes træning og fremskridt

Se med her og se, hvordan det går med de små…

Lille Pusilli vokser og stortrives

Vores lille pige vokser vildt hurtigt og hun stortrives på fold med alle hendes onkler og brødre. Hun er lige præcis så fræk og sød og glad, som sådan en lille en skal være. Hun har fundet ud af, at vrinske og når hun ser os, så kommer hun med 120 km i timen samtidig med at vi får et rimeligt skingret hvin med på vejen. Det er så sødt.

Nu kan du hjælpe ponyerne endnu mere.

Vores små banditter kan desværre ikke komme på mosen med de andre heste endnu. De er endnu så sky, at jeg frygter, at jeg aldrig får dem ind eller tamme, hvis de først bliver sluppet ud på 4 ha. De er derfor nødt til at gå på vinterfolden, så vi kan få dem på stald hver aften. Det betyder dog, at vi har brug for et læ skur, da der næsten ikke er skygge på denne fold, hverken for solen eller for regn.

Vil du være med til at forære ponyerne læ og gøre en kæmpe forskel i deres dagligdag? Du kan få dit navn på skuret ved at købe en andel i vores butik. Ser mere her

Tusind tak for støtten på forhånd.