Farvel skønne Rose

Rosies gigt fik indhentet hende og vi måtte tage en tunge beslutning at give hende fred, da hun begyndte at halte og vi ikke kunne smertedække hende. Jeg havde godt set at det nok var hendes sidste sommer, for jeg ville ikke have at hun skulle igennem endnu en vinter, hvor gigten var ekstra slem. Men det blev desværre før tid, da benene ikke kunne længere.

Rosie har været her i lang tid og her er tomt uden hende – vi savner hende, men samtidig var det den bedste beslutning for Rosie. Hun var træt og havde ondt, så vi sendte hende godt afsted.

Rip skønne kælepot.

Rosie og Henry

Henry og jeg besluttede, at da Rosie ikke havde haft rytter på siden Christina red på hende, da hun næsten lige var kommet og ikke havde det så godt i sin krop – var det på tide, at vi forsigtigt prøvede igen og så om benene drillede eller hvad status med den skønne pige er.

Og vi blev så positivt overrasket. Rosie var ikke kun den sødeste og blide for Henry at ride, men hun gik også fint på alle 4 ben. Hun er dog noget stiv på venstre volte, så nu skal hun masseres og løsgøres. Henry vil fortsætte med at skridte hende stille og roligt. Det er jo meget lang tid siden, at hun overhovedet har lavet noget,så vi passer godt på hende. Henriette og Rosie var bare så fine sammen og jeg er meget glad for, at Rosies gamle krop stadig kan og at Rosie bare er sådan en sød pige.

Så blev der lukket op til mosen – hvilken lykke for dem alle

Så er det igen blevet den fantastiske tid på året, hvor hestene skal græsses ind på mosen og de har ventet med længsel ved leddet i mange dage nu. Lykken var derfor stor og der kom gang i bentøjet, da der blev åbnet. Her er lidt billeder af Kostur, Hermione (der gav den fuld sprint), […]
For at se denne artikel, skal du købe Medlemsskab.

Rosie ikke pjattet med kiropraktik

Rosie skulle også have en gennemgang af Anne igår. Det var ikke den største succes. Anne ville komme ved ni tiden, så jeg havde ladet Rosie og Kathlin blive inde, da jeg lukkede de andre ud. Stor fejl, synes Rosie. Hun stressede rundt i boksen, vrinskede og kørte sig selv så meget op, at hun var helt svedig, da Anne kom. Man kunne bestemt ikke mærke at hun er 19 år.

Vi tog hende lidt på ridebanen, så Anne kunne se hende i aktion og her skal jeg da love for, at hun kunne vise sig frem i alle gangarter. Anne konstaterede, at hun ikke fejler noget og at hun er rengående. Vi tog hende ind i stalden igen, men det var meget svært for Anne at komme til at arbejde med hende, da hun hoppede rundt hele tiden. Hun kunne dog konstatere, at hun var lidt låst i bækkenet og hun fik løsnet op for det. Hun mener, at vi skal gå igang med at ride hende, så hun får nogle flere muskler og bliver stærkere i sin krop. Så må vi se, hvordan hun reagerer denne gang. Det er spændende.

Rosie har brugt jeres gaver godt

Selvom man er en ældre dame på 19 år og der i forvejen kræver lidt ekstra lækkert foder, for at se godt ud, så gør 2,5 mdr. med suregrow, wrap og et “tandlæge besøg” underværker. De ældre heste kræver mere og hun har fået meget.

Når man, som jeg, kigger på hestene hver dag, så kan det være svært at se fremgangen. Især på den skønne Rosie synes jeg, at det har gået med sneglefart. Det er fordi vi allesammen sammen (heldigvis) glemmer, hvor slemt, det var. Igår kiggede jeg på hende, da hun stod og nød et af sine måltider. Hun stod der med sin skinnende pels og runde former i solens stråler. Jeg blev bare så glad, for der i det øjeblik,kunne jeg se forskellen og jeg kunne huske  alle de kanter og knogler, som huden var “spændt ud over”, da hun ankom sidst i maj.

Det har faktisk været sværere med hende, også selvom det er sommer. Pga. den varme sommer vi har haft, så er der ikke meget næring i græsset og det har der ikke været længe. Dertil kommer, at hun jo er en ældre dame, som kræver noget mere for at holde huld og ikke mindst sætte muskler. Vi har taget hende fra hver dag, så hun har kunne æde masser af wrap i flere timer, samt givet hende en masse små måltider Suregrow og b-vitamin. Også pludselig efter at have stirret på hende hver eneste dag i 2,5 mdr. så kan man bare se det. Jeg elsker at se dem “rejse sig” og vende tilbage til en fin velfungerende krop og ikke mindst få energi og livslyst tilbage.

Rosie stråler ikke kun i pelsen. Hun er vågnet op, faldet til og lader os nyde hendes helt unikke væsen. Hun ved godt, at når vi nærmer os foldene med en spand i hånden, så er det hende, der skal forkæles. Vi bliver mødt med vrinsk og hun kan ikke komme hurtigt nok hen til os.. Hun står klar så snart hun ser skyggen af os. Når vi går på folden med dem alle sammen, så er hun aldrig mere en 2 skridt væk fra os – også selvom hun er ret lavt rangeret i flokken. Hun er virkelig en skøn hest på alle måder. Jeg er så glad for, at hun fik chancen her, også selvom hun har nogle år på bagen. Hun har stadig masser at give.

Tusind tusind tak til alle, der har givet gaver til Rosie og dermed har været med til at hjælpe den seje og lange vej tilbage. Vi fortsætter med at fodre hende ekstra, indtil de skal på stald, så hun fortsat holder den gode form. Hvis du har lyst til at hjælpe med Rosie med hendes fortsatte foderbehov, så kig ind i butikken.

Der kan du finde en gave til den smukke pige. Gaverne gør en stor forskel. Hvis du også skulle have glemt, hvordan hun så ud sidst i maj, så er her en reminder og lidt at sammenligne med.  Billedet til højre er taget i går.