Maj 2016

Hej Anja ? Lulle og jeg har meldt os ind i riderute Lolland og var med på vores første tur i går. 10 km skridt igennem Frederiksdal -skov og kirsebærplantage ? Lulle viste igen, at hun bare er den bedste – står pænt i traileren og er i det hele taget lydhør over de mindste signaler jeg sender ? jeg elsker simpelthen den hest ❤️❤️

Julehilsen 2014

Julehilsen fra Lulle:-)

Hej Anja her i “Lille Stalden” har vi fået en opstalder, så nu får Lulle og jeg motioneret noget mere, end vi plejer vi rider mest ture, men har mulighed for at låne et ridehus og så er det Agnes ( 10 år ) der rider på Lulle og det går jo som alt andet med Lulle, helt fantastisk.

Jeg har en mistanke om lulle er en flodhest i forklædning, for hun går ikke af vejen for at rulle i en mudderpøl hun er højt elsket herhjemme og hun er bare den bedste glædelig jul fra Talulah og resten af slænget.

Husk at se billeder i galleriet.

Den 18/12-2012

Fra Lulles “nye” mor Sisse:

Jeg havde egentligt ikke planlagt at skulle have flere heste, men Heidi (Heidis rideudstyr) mente at hun lige kendte til en hest jeg var nød til at kigge på. Så vi smuttede en tur til Sortsø og mødte Lulle (og Anja). Jeg fik en prøvetur og havde ikke redet ret mange meter, før jeg var klar over, at vi passer som hånd i handske !!! Lulle er blid som et lam og utroligt lydhør over for den mindste bevægelse på både ben og tøjle.
 Tilbage i stalden fortalte Anja at det var 6 mdr. siden at Lulle var blevet redet sidst – og så var jeg HELT sikker på at Lulle bare skulle bo hos mig.

Lulle flyttede ind og faldt fint ind i den eksisterende flok, som bestod af Hercules ( en Frederiksborger,som dødede i sommers 28 år gammel, hvoraf de 27 år var sammen med mig ),Søsser (en fjollebolle/ismuleblanding på 25 år. Hende har jeg haft i 10 år), Trøja ( blandingshest på ca. 17 år, som jeg fik for at hente hende), Frida-Fræk, min datters pony og Sokrates ( æsel – superdrillepind )

 

Lulle bliver brugt som skovturshest. Hun er 100%
pålidelig både i trafikken og i skoven, sammen med andre fremmede heste eller
alene, der er intet der kan hidse hende op. Jeg besluttede mig ret hurtigt for,
at vi måtte prøve kræfter med 15 km i Hippoaden. Det var en fantastisk oplevelse !! Jeg forbløffes igen og igen over Lulle er så nervefast. Mærkelige flag, hysteriske heste, galoperende heste, hunde, barnevogne, paraplyer……you name it -Lulle er kold. Vi nåede i mål – godt nok 20 min efter, men trunte-equipagen havde en dejlig tur 🙂

 

Lulle havde, da jeg fik hende, et par sacroider over det ene øje. De begyndte at vokse på et tidspunkt og jeg kontaktede Anne (tidligere dyrlæge i Nysted), som fortalte mig at  behandlingsmulighederne ikke var mange, men Anja var begyndt på en kur med æbleeddike og noget naturmedeicin der hedder equimum ( fra Heidis), så langsomt forsvandt  de og er nu helt væk
🙂
Lulle er bare en ener og jeg er den heldigste i
verden 🙂
Julehilsner fra
Sisse & Lulle

 

Ny ejer

Den 9/4-2012

Så er Lulle flyttet og det er faktisk ved at være nogle uger siden nu.

Vores sponsor Heidi, fra Heidis rideudstyr, kontaktede mig fordi hun mente, at hun kendte den helt rigtige nye ejer til Lulle – og jeg må sige, at hun fik ret.

Sisse var og kigge og prøve en tur på Lulle og det var kærlighed ved første ridetur og de passer bare så fint sammen. Sisse er en voksen og lidt forsigtig rytter og Lulle passer bare så godt på hende og de ser skønne ud sammen.

Sisse elsker og ride en masse ture og vil også gerne ride nogle små ruter til distance og det er jo perfekt for Lulle.

Så en uges tid efter blev Lulle hentet og jeg har hørt fra Sisse flere gange. De har redet nogle fantastiske ture og Lulle er faldet så fint til i Sisses hesteflok.

Der vil komme billeder i Lulles album snarest.

Dejlige nyheder for en skøn skøn hest.

Den 10/2-2012

Så har Anne (dyrlæge) været og kigge på Lulle.

Og det er en sacroide, hun har hen over øjet. Den er ikke farlig på nogen måde, måske bare ikke det kønneste. Desværre er der ikke så meget, som Anne kunne hjælpe med, da en creme som tidligere er blevet brugt ikke længere må anvendes.

Så jeg gik på nettet og læse alt hvad jeg kunne finde om sacroider og fandt ud af, at flere har haft godt resultater med æbleeddike, samt noget immunstyrkende fra Hippolyt – dertil skal man fjerne sukker og stivelse fra foderet, så alle 3 dele går vi igang med fra idag – så bliver det spændende og se, om det hjælper. Men uanset hvad, dejligt og vide, at det “kun” er kosmetisk.

Så kan vi gå igang med at finde det rette hjem til den dejlige pige:-)

Den 31/1-2012

Talulah er hjemme igen og jeg er sikker på, at hun straks kunne kende det hele og de andre – det virkede helt sikkert sådan.

Da Hanne, Lulles adoptivmor desværre skal skilles, har hun ikke længere mulighed for at have Lulle og derfor er hun nu hjemme hos os igen. Det er et dejligt gensyn, men vi håber selvfølgelig også at hun snart kan få et permanent familie.

Hun er ligeså smuk, rolig og dejlig som altid – men jeg blev dog noget overrasket over, hvor hvid hun er blevet. Der er ikke meget tilbage af de store brune pintopletter, tilgengæld er hale og man stadig med sort og det ser super flot ud.

Hun har desværre fået en vorte lignende ting over det ene øje og Hanne meddeler at den er kommet indenfor de sidste 3 mdr. Jeg skal have vores dyrelæge Anne ud og kigge på den i næste uge, den virker uskadelig, men er selvfølgelig ikke så køn – nu må vi se.

Lulle er stadig den samme rolige hest og ride og det er ligemeget om man har siddet på hende igår eller sidste mdr. hun gør bare som hun plejer – stille og roligt også har hun jo fået lidt mere rutine i naturen og det er jo ikke en dårlig ting;-)

Kunne du være interesseret i denne skønne og kåret pinto hoppe, så kontakt Anja på tlf. 21 84 41 55 for yderlige info.

Og se helt nye billeder af den næsten hvide skønhed i hendes album.

En væmmelig oplevelse

Den 28/12-2010

Puha sikke en gyser…..

I dagene før jul blev jeg ringet op af Hanne, som ejer Talulah nu. Talulah havde været syg flere dage med kraftig kolik og besøg af dyrlægen gentagne gange med olie og smertestillende (og i sne-kaos), uden at det tilsyneladende så ud til at hjælpe – hver gang smertestillende tog af, blev hun meget dårlig igen.

Hanne og Thomas var meget kede af det og det var naturligvis meget hårdt og se hende have så ondt. De var tæt på at give op. Jeg blev også meget ked af det, men kunne godt forstå dem. Heldigvis kom dyrlægen natten mellem den 23. og 24 december og sagde at det havde rykket sig og de skulle vente med at gøre noget drastisk…..og juleaftensdag om morgenen var hun igen frisk og havde gødet flere gange…..hurra…sikke en dejlig julegave og en kæmpe forskrækkelse, hun gav os alle sammen.

Hun har det godt nu og bliver kysset og krammet i stor stil -både af mennesker og hendes “kæreste” Troja.

Den 27/7-2010

Endelig lykkedes det – det har taget tid men tilgengæld er det ikke mindre end det helt perfekte nye hjem til Talulah, vi har fundet.

Idag er Talulah blevet bortadopteret til Hanne og hendes mand Thomas. Hanne har en tinker vallak og manglede en selskabshest – men ville gerne have een som hun kun ride ture på sammen med hendes tinker Troja. Hanne er kredsformand for Dyrenes beskyttelse i Fakse/Rønnede kredsen og en meget erfaren hesteejer, der interessererer sig for horseman ship og korrekt træning af hesten. Hun vil give Talulah en langsom og korrekt genoptræning med svømmetræning og en masse ture som håndhest inden hun begynder og ride hende.

Vi er meget glade for, at Talulah nu har fundet det helt rette sted og Hanne har ligeledes lovet og holde os opdateret med nyt og billeder fra tid til anden.

Hanne og Thomas har lige været og hente hende og Talulah gik som sædvanlig lige op i traileren og stod så fint deroppe – hun er en helt fantastisk hest. Og selvom det er det perfekte hjem, må jeg indrømme, at jeg måtte fælde en lille tåre, da de kørte med hende. 2 år og 2 mdr har hun boet her og her vil blive tomt  uden hende. Poca står derude og kalder lidt.

Vi glæder os til at høre hvordan introduktionen til hendes nye “mand” går, når de lander hjemme hos dem selv om en times tid.

Husk stadig og holde øje – der vil være nyt fra Hanne og Talulah.

Den 12/6-2010

Maria har redet Talulah og som sædvanlig er Talulah bare så sød og god.

Og hun elsker det. HÅber virkelig snart at vi finder det rigtig hjem til hende. Det har hun sørme fortjent.

Den 12/4-2010

Fantastiske pige….

Talulah har ikke lavet nogt i 3- 4 mdr. og i lørdags kommer der så en dame og skal prøve hende med henblik på køb.

Og Talulah er bare så eksemplarisk og sød, så jeg får helt ondt i hjertet. Den hest er altså den nemmeste og den sødeste. Hun trisser bare ud af landevejen, med højt humør og sød og rar. Jeg var så stolt af hende.

Desværre havde den meget søde dame også kigget på en anden, som hun også kunne ride lidt dressur på, hvis hun skulle få lyst og derfor blev Lulle fravalgt.-(

Jeg kan ikke forstå, at der ikke er en masse mennesker, der kunne tænke sig en Talulah. Der er så mange mennesker der søger en rolig og stabil hest til turridning og mere stabil hest skal man da lede længe efter. Synes det er synd for Lulle, hun vil så gerne og har været klar så længe til nyt hjem-  håber virkelig snart at den rigtige køber dukker op – det fortjener hun så meget.