Julehilsen fra Trixie

Det har været et stille år for mig og Trixie. Og dog. For et lille år siden havde jeg taget beslutningen om at dette år blev Trixies sidste sommer. For mig var Trixie ikke en pony der så ud til at trives. Allegro var fyldt med bidemærker, hun stak af når jeg gik med hende, hvis hun overhovedet gad at flytte sig. Hun var rigtig ond ved Allegro og jagede ham rundt konstant. Jeg var godt og grundigt træt af hende.

Jeg vente det med bossen og vi blev enige om hendes skæbne. MEN. Som altid når man staffer en meget svær beslutning og står med nummeret til dyrlægen tænker man over om det nu er sådan det skal ende. Når alt kommer til alt, er hun jo en lærerig spøjs pony.
Guderne må vide om Trixie kan læse mine tanker. Hendes adfærd ændrer sig markant. Jeg ændrer min omgang omkring hende. Og pludselig midt i denne skønne sommer bliver Trixie en stor putte røv der skal kløs på numsen. Højt sandsynligt er det min ændret håndtering af hende og ændret humør der har fået tingene til at flyde. Så Trixie lever stadig, er en meget glad pony der får alt for mange gulerødder af min kæreste, bliver møgforkælet af min far og nyder gåturene sammen med mig. Og som min fantastiske dyrelæge siger ”der er i hvert fald 15 år i Trixie endnu, hvis du passer godt på hende! Hun er sådan en dejlig en”

Trixie er jo en lidt finurlig dame, med masser af personlighed. En aften sad mine forældre og jeg og grillede. Idyllisk med hunde ned siden og lyden af heste. Pludselig hører jeg en lyd som minder om en stor gren der knækker. Jeg gå om til folden og finder Trixie komme gåede med en hegnspæl i manen. Det var en pæl der stod frit på folden som hun så skulle klø sig op af. Hun bliver lidt sur på den her pæl. Det er lidt svært at gå med den hængende i manen. Så hun formor at så pælen over på den anden side af hendes hals så hun nu bære den på nakken… og så trasker hun ellers lystigt videre ned mod mig, der hjælper hendes af med pælen. Ganske almindelig dag med Tikker.

Trixie ønsker alle en glædelig jul og vi vil nyde de næste mange år sammen!

 

Mange hilsner

Henry og Trixie

Julehilsen fra Trixie

Julehilsen fra Trixie.

Det er snart blevet en tradition at Trixies julehilsner starter med hvad hun har lært mig. Men Damen, som hun bliver kaldt, har meget at lære fra sig.

Jeg var blevet godt og grundig træt af Damen. Hun var sur. Hun var aggressiv over for Allegro, som konstant havde blivemærker over alt, hun stak af hele tiden. Løb igennem hegnet hele tiden. Hun nægtede at gå når jeg hentede hestene fra fold. Jeg måtte ikke hente Allegro alene og jeg gad ikke have Trixie mere, for at være ærlig.

Så jeg skrev til Anja og så fik vi os en god lang snak om Trixie og hvad der eventuelt skulle ske med hende, hvis jeg ikke ville have den gamle pige mere. Jeg var meget afklaret med jeg ikke gad bruge energi på hende mere, lige til Anja spurgte ”men hvordan er du over for hende, med kropsprog fx”
ja så kunne jeg jo gå og tykke lidt på den. For jeg var faktisk ikke helt uden skyld for hvorfor trixie var som hun var. Jeg har så sur på hende at allerede inden jeg kom ud til folden eller stalden, stod vreden og frustrationerne ud af kroppen på mig. Ikke godt når heste taler kropssprog.

Første skridt på vejen til en gladere Trixie var, at jeg kom glad ud til hende, gav hende godbider og brugte mere tid på hende. Og efter 14 dage havde jeg end anden pony! Hun begyndte ligefrem at vrinske efter os mennesker, når vi kom hen til hegnet. Især min kæreste Thomas er hun helt vild med. Han kommer nemlig med maden og bruger tid på hende, når jeg træner Allegro, så hun er begyndt at vrinske, når hun ser ham.
Trixie får en godbid når hun kommer på fold. Førhen kunne jeg næsten ikke nå at slippe hende, før hun var smuttet ud for at bide Allegro i måsen, men nu skal hun stå og nusse og kigger længe efter mig, når jeg går, før hun tuller hen til Allegro og begynder at æde eller holde vagt. Hun bider ham ikke længere. Hun kommer galoperende, når hun ser os mennesker og hun står og sover, når hun bliver striglet.

Jeg havde også et problem, at jeg ikke kunne gå en tur med hende. Hun fløj rundt, ville tilbage til Allegro og det var inden vi overhovedet var kommet ud af stalden. Men det blev også ordnet med godbider. Det tog lidt tid men en godbid for hvert skridt hun tog og woopti nu går vi op og ned at vejen, pænere end Allegro. Hun nyder virkelig at se noget andet end folden og stalden. Jeg longerer ikke trixie uden for træningsbanen, så langt er vi ikke kommet endnu. Trixie har et andet navn end Damen, nemlig Tonser Dorthe. Nogle gange når hun i selvsving og så løber hun bare rundt og rundt og rundt og det har vi ikke fået arbejdet på endnu. Men rører benene skal hun og hvad gør man så når hele verden stå under vand? Man løber med hende. Det er virkelig dagens højdepunkt. Hun er så sjov og så sød, når vi begynder at løbe afsted op og ned af vejen. Hun kommer med et lille vin og så traver hun lige så pænt ved siden af mig. Ikke noget med at løbe hurtigt eller fra mig. Nej hun bliver lige ved siden af mig og stopper lige så snart jeg gør.

Hvad havde hun så lært mig i år? Jov at når hesten pludselig ændreradfærd i den grad Trixie gjorde det. Så kunne det jo godt være man skulle starte med at kigge på sig selv og omgivelserne, før man gav hesten skylden.
Trixie bliver i hvert fald hos mig til hun stiller hesteskoene, og så tager jeg gerne en ny lektion i Trixies heste ejer skole til næste år.

Mange julehilsner fra Trixie og Henry

 

Julehilsen 2016

Nytårshilsen fra Hestenshaab Trixie

Trixie startede 2016 som hun sluttede i 2015, F***ing irriterende og bed Allegro i numsen og flankerne hele tiden og alt var veldig frustrerende. Hendes hjerne skal udfordres og jeg måtte jo finde ud af hvad hendes funktion skulle være. Allegro er min levende ritalin og Trixie skulle være mere end bare selskabs pony for hun trives ikke bare med at gå og glo. Nu er tilfældet det at jeg for ca. 6 år siden faldt alvorligt af en ung hest og slog mig voldsomt. Styrtes sidder i baghoved hver gang jeg skal ud og ride og her har trixie fundet sin funktion. Vi tulle rundt på ridebanen og selv om hun bukker og jeg falder af er det faktisk stadig sjovt, selv om jeg forstuvede halebenet den ene gang. Min selvtillid stiger hver gang jeg sidder på hende og selv om det kun er skridt er det et stort skridt. Poni er heller ikke fuld styrbar så der er meget at arbejde med. Ikke nok med det er jeg blevet så glad for at arbejde med hende at jeg er startet med at træne de akademiske principper med hende og hun er bare et talent til det. Alting tager rigtig lang tid med Allegro så nogle gange er det bare så skønt at tage Trixie og efter 20 minutter gør hun det man tænker på.

Trixie har også ændret humør, hun er ikke så irriterende mere og hun bider ikke Allegro så meget mere, næ… hun er blevet en rigtig nusserøv! Ja hvem havde troet det! Hun skal altså ikke ud om morgen før hele kroppen er blevet nusset! Hun løber heller ikke efter Allegro mere om morgen for at nå høet før ham, hun skal nusses når hun bliver lukket ud.
Da jeg arbejde på Hestenshaab husker jeg smedes kamp med at få ordnet hove på hende og hvor lang tid det tog at lære hende at løfte fusser. Men nu, hun står uden grime eller tov inde i boksen og for renset hove, hun var ved at tippe i søvn den ene gang så jeg holdte hele hendes vægt. Vi har også arbejdet med døren til boksen. Det er jo ingen hemmelighed at Trixie er en buller trold, så vi har øvet ” ikke brase ud gennem døren” og det er hun blevet god til. Jeg behøver kun at lukke døren til hvis jeg går ud og ind. Om morgen kan jeg åbne døren og hun står pænt og venter til tegnet ”gå” kommer.

At gå ture med Trixie er altid en fornøjelse. Hun luller bare afsted og hun traver så langsomt at jeg kan løbe ved siden af hende. Jeg plejede at løbe med Allegro men har fået astma og selv med medicin traver han lige hurtigt nok. Så jeg løber mine ture med Trixie og det bare så sjovt, hun er så sød og snil.
Det er også Trixie der holder fremmede fra territoriet og det altså også sjovt nogle gange. Hestene bor hos mine forældre 400 meter ude på en mark og ser Trixie at naboen der også bor ude på en mark slår græs med sin meget gule græsslåmaskine så puster hun sig op og leger hingst. En dag vi gik en tur nede af vejen og hun var helt rolig så hun pludselig to damer gå tur med deres to små hunde og det fik Trixie til at pruste hun så hele Lolland kunne høre det og de to dame to deres hunde og gik MEGET hurtigt væk fra os. Det måtte jeg grine nåde af, vi var så langt væk fra dem og hvad tror de? At jeg ikke kan holde min lille poni?

Trixie har i hver fald fundet sin plads på bondegården og både Allegro, mig, mine forældre og snart også hunden er meget glad for hende.

Mange hilsner fra Hestenshaab’s Trixie og Henry.

Flytter hjem til Allegro

Den 3/4-2015

Så fik skønne Trixie endelig sit helt eget menneske og en hesteven, som allerede kender i forvejen.

Idag er Trixie flyttet hjem til Henriette, der i forvejen har adopteret Allegro herfra og de to heste kender hinanden. Trixie skal hovedsaligt være Allegros selskabs hest, men hun vil også komme på en masse gå ture og få alt den opmærksomhed, som hun fortjener.

På trods af, at hun ikke har oplevet så meget i sit liv, så gik hun lige op i traileren, så var så top sej og i skrivende stund er hun på vej hjem til sit nye hjem. Vi venter spændt på, hvordan ankomst og velkomst af Allegro bliver.

Den 16/8-2014

Ida er begyndt og træne Trixie, så vi kan gøre hende mere klar til kommende hjem og det går bare så godt. Trixie er en hurtig tænker og der skal ske noget i rask tempo, ellers keder hun sig. Men hun er super kvik og her er hvad Ida skrev efter sidste træning:

Begge piger har været så dygtige idag 🙂 begge har haft sadel på (lånte din sadel) og har travet på den begge i sadel 🙂 Kenya trav og letridning 😉 tænker måske at påbegynde kapsun eller sidepull næste gang – tager en ting af gangen 😉 idag var det sadlen 🙂 og begge stod stille da jef kravlede op 😉 bare en lille opdatering 😉 knus

Den 28/12-2013

Dejlige Trixie er ved at være faldet godt til og vi har lært hende godt og kende efterhånden.

Hun er en bestemt lille dame, som i den grad elsker og blive nusset om. Aldrig har jeg mødt en hest, der nyder så  meget at blive striglet. Tilgengæld er hun ikke så pjattet med at få løftet ben, men med en bestemt hånd, så gør hun det da:-)

På folden vil hun gerne bestemme, og så alligevel ikke – så hun kan virke lidt strid, de andre tager sig dog ikke rigtig af hende.

Vores praktikant Henriette har haft hende en del på banen og det kan hun rigtig godt lide – de har trænet lidt hms – og Trixie reagerer positivt og vil gerne.

Vi ved endnu ikke helt, om hun har været redet tidligere, men har en lille mistanke om, at det kan hun meget vel have været. Vi prøver sadlen én af de nærmeste dage.

Hun er en dejlig lille hoppe med en stor personlighed.