Et par ord her længe efter vi sagde farvel til Zirkeline
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminNu mens jeg sidder her og flytter alt over på det nye site, og gennemgår alle minderne med hestene, får jeg lyst til at knytte en kommentar til Zirkeline pigen.
Vi elsker alle vores heste her og hver enkelt har en helt speciel plads i vores hjerter og sætter dybe spor. Også er der dem, der lige når allerlængst ind bag i hjertekuglen. Zirkeline var een af dem. Og stadig her 2,5 år siden, hun måtte så brat afsted, går der ikke en dag, uden jeg tænker på hende.
Hun lærte mig så meget, jeg er så ked af, at det endte som det gjorde og når jeg mærker efter, kan jeg stadig mærke hende komplekse sind og alt det hun bar på. Men jeg kan også smile, når jeg tænker på hendes numre og hendes ufattelige hurtige opfattelses evne. Hvordan hun lærte at kysse på kommando på 2 forsøg også blev ved, hver gang man kom forbi hendes boks. Hun er her stadig på mange måder og vil altid være savnet.
Den 25/6-2014
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminI starten af april indtraf en stor ulykke for os og vores skønne Zirkeline.
Zirkeline kom tilskade med sit bagben og kunne slet ikke støtte på det. Vores sædvanlige dyrlæge havde ferie og afløseren var her flere gange og give hende smertestillende, som overhovedet ikke hjalp. Det var forfærdeligt og se hende have det sådan og jeg besluttede efter dag 2 at hun skulle have fred – hun skulle med sit skøbelige sind, ikke igennem en masse udmattende og stressende undersøgelser, som med omfanget af hendes smerter sikkert ikke kunne hjælpe hende alligevel.
Desuden kunne vi ikke holde hende smertefri, hverken med morfin præ. eller andet smerte stillende. Det var noget af det hårdeste og værste, jeg har prøvet i mine mange år med heste og jeg har stadig svært ved at tænke på og snakke om det.
Zirkeline var nok aldrig blevet klar til adoption pga. hendes sind, men hun fandt virkelig meget ro i sig selv her og jeg har aldrig mødt en hest, der var så hurtig opfattende og skarp til at lære – og hun elskede det.
RIP kære smukke og kloge pige – du er savnet hver dag her. <3
Jeg har valgt og sætte Zirkeline under solstrålehistorier, fordi hun fik mange gode år her uden stress, men gode heste og menneske venner, der behandlede hende med respekt – noget som hun med hendes sind ikke var garanteret mange steder.
Så vi må glædes over hendes tid her og at vi fik lov til at have hende i vores liv, så hun kunne lære os alle de vigtige ting, som hun gjorde. Men det er så hårdt.
Den 17/5-2013
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminHer er en kopi af en clairvoiance, jeg fik lavet med Zirkeline – man kan vælge og tro på det eller ej – men for os, der kender Zirkeline, så er det skæmmende – hvor præcist og hvor mange detaljer, der er med…..
Telepati/Clairvoyance
med Guldhøjs Zirkeline – for Hestens håb
- december 2012 v.
Dorthe Dahl
Nedenstående er en kombination af telepati – direkte kontakt med Zirkeline – og
clairvoyance, hvor jeg får billeder, følelser og fornemmelser ind.
Intentionen bag kontakten er, hvad der er til Zirkelines højeste bedste.
Min første fornemmelse af Zirkeline er en hest med en stor sjæl – en stor personlighed.
Hun er yderst intelligent både, hvad angår indlæring, men også følelsesmæssig intelligens.
Hun har en ufattelig stor evne til at ”scanne” sine omgivelser og reagere hurtigt på det
mindste tegn på ”fare” og usikkerhed fra sine omgivelser.
Fornemmer også at det er en hest med ar på sjælen.
Spørger Zirkeline, hvad hun syntes om mennesker?
Z:
Mennesker kan man ikke stole på…
Spørger Zirkeline, hvorfor man ikke kan stole på mennesker?
Z: De er der – og så er de væk…
Fornemmer der har været en ung pige i Zirkelines liv, som har haft stor betydning for
hende. Et menneske hun havde tillid til og som var meget omkring hende. Men
pludselig en dag var hun væk…
Z: Jeg er noget helt specielt – er ikke nogen almindelig hest… jeg er vis… mennesker prøver at knuse mig – de ser mig ikke, for den jeg er…
Får pludselig billeder ind, hvor jeg ser Zirkeline være indespærret – lukket inde
alene i mørket. Bliver grebet af panik – halsen snøre sig sammen og jeg bliver
rigtig ked af det. Meget angstprovokerende… Hun kæmper – gør alt, hvad hun kan
for at gøre opmærksom på sig selv, sparker på væggene, bukker og larmer… i
hendes tidsperspektiv føles det som rigtig lang tid… hun tror hun er glemt…
hvorfor kommer der ingen?
Får følelsen af, at alt omkring mig falder sammen og ned over mig.
En ualmindelig barsk oplevelse for hende. Hun troede at hun skulle dø langsomt…
Bliver meget tung om hjertet.
For at vinde Zirkelines tillid kræver det en usædvanlig tålmodighed. Succesoplevelser
bliver bygget op stille og roligt ved faste rutiner og gentagelser. Så hun gang
på gang får en positiv oplevelse og bekræftelse på, at hun kan stole på ”mennesket”.
Det er dog ikke alle som kan vinde hendes hjerte.
Det kræver en person som har roen dybt forankret i sig. Et menneske som ikke forcere
tingene – men som kan vente på at Zirkeline kommer til hende og ikke omvendt.
Zirkeline er også i besiddelse af en god portion nysgerrighed. Så det er bestemt ikke en
umulig opgave. Men tingene skal forgå stille og roligt på det emotionelle plan.
Zirkeline er hurtig til at indlære, både hvad angår ”positiv belønning” – men negative
oplevelser husker hun også. Og der skal mange positive oplevelser til at opveje
de negative.
Følelsen af at være indelukket/indespærret/bundet og ikke kan gøre noget – ligger dybt
forankret i hende.
For følelsen af, at hun til enhver tid vil kæmpe mod den – ind til der er opbygget
en gensidig tillid mellem hende og ”mennesket”.
For billeder af at hun observere børn på afstand. De vækker hendes nysgerrighed.
Hun syntes de er nogle sjove væsner – hun kan godt lide når de griner – de er
så umiddelbare….
Hun er en stolt hest som gerne vil vise sig frem.
På trods af ar på sjælen, kender hun sit værd.
Hun viser mig billeder af sig selv, hvor hun løber rundt på folden med hovedet i sky.
Hun siger stolt at hun kan løbe stærkt.
Hun trives på folden – her har hun overblik og føler sig fri. Får atter følelsen af, at hun er vred og føler sig misforstået.
Spørger hende derfor igen, hvad der er ved mennesket som gør hende vred?
Z: stoler
ikke på mennesker – de holder ikke, hvad de lover…
Spørger hende, hvad mennesket kan gøre for at hun atter stoler på dem?
Z: Give mig tid, rum og plads…
Hun vil gerne have nærhed med mennesker – men tør ikke give slip på den angst som
sidder i hende.
Hun er meget dobbelt – for på den ene side vil det være så dejligt at give slip – på
den anden side er det meget angstprovokerende at skulle ”overgive” sig.
Spørger ind til, hvem der kunne være et god ”ejer” for Zirkeline. Et sted, hvor Zirkeline vil trives.
Ser en tynd dame – ikke så høj. Måske sidst i 40’ erne i starten af 50’ erne med kort
mellemblond hår. Hun er iført en blå ridejakke som går ned over bagdelen. Hun
har haft med heste at gøre det meste af sit liv. Hun har en speciel ro og er
yderst tålmodig. Zirkeline og hende vil være et godt match – hun får med tiden
lov til at komme ind i Zirkelines hjerte. Denne dame vil være super god til at
åbne Zirkeline.
Damen har sin egen gård, hvor der også er andre heste.
Spørger ind til, hvad der vil være godt for Zirkeline?
Masse af motion – således at Zirkeline bliver fysisk træt.
Fornemmer at hun er anspændt i sin krop/muskler.
Ved at opnå en fysisk træthed i sin krop, vil hun lære at slappe mere af.
Da hun er en intelligent pige – vil opgaver, hvor hun skal bruge sit hoved også være
ideelt.
Hun er som sagt en hest som ”kender sit værd”, men inderst inde er hun også en ”usikker
lille pige”.
Undgå at presse hende for meget i træningen – det skal ”leges ind” med masse af positive
belønninger – også verbalt.
Den 24/11-2012
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminLang tid siden, at jeg har fået skrevet hos zirkeline.
Hun har gået og hygget sig på folden med de andre – men hun bøvler stadig lidt med det knæ led, selvom vi (dyrlæge og jeg) havde regnet med at hun ville gå og vokse fra det.
Derudover har hun det svært med hendes sind. Hun er stadig voldsom overfor os ved det mindste krav og hvis tingene ikke går efter hendes hovede, bliver hun usikker og dermed aggresiv.
Hun har udviklet et stærkt og godt venskab med Pocahontas, og har indtil nu ikke haft problemer i flokken – men indenfor de sidste par dage, er hun begyndt og gå til angreb på Poca, hvilket er meget voldsomt og uden varsel og til meget stor undren for os.
Jeg overvejer stærkt i disse dage, hvad der skal ske med hende, for hun har det tydeligvis ikke godt, selvom vi har prøvet med positiv træning hele vejen i gennem og det så ud som om hun trivedes så godt i løsdriften – men nu går det den gale vej igen og hun er meget voldsom, når hun bliver sådan.
Det er rigtigt trist også fordi jeg ikke synes, at det er ansvarligt på nogen måde og overlade ansvaret til nogle andre.
Det er desværre status lige nu – jeg overvejer og afventer lidt og ser hvordan det går over den næste tid.
Det skal nævnes, at jeg aldrig har mødt en så stærk og viljefast hest som hende, som så alligevel er møg usikker nedenunder – det må være sket slemme ting, for alt hvad hun møder bliver modtaget med ørerne flat ned af nakken og tænderne først. Og samtidig er hun den klogeste og hurtigste, jeg nogensiden har mødt – hvilket også gør, at hun stadig er her – for hun besidder noget helt unikt, men jeg er bange for, at hun altid vil falde tilbage i dette aggresive mønster, såsnart man forlanger lidt af hende eller hun føler sig usikker eller presset lidt. Både overfor mennesker og andre heste.
Den 13/7-2011
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminZirkeline har haft smed og været lidt på trænings banen og hun var bare så dygtig til begge dele.
Hver uge får jeg undervisning af min veninde Tine i parelli hms og da vi var færdige, kunne Tine simpelthen ikke stå for Zirke, der hele tiden havde stået og kigget hen over hegnet til os.
Så vi tog hende ind på banen, hvor Tine snakkede lidt med hende. Og sørme – inden jeg fik set mig om, så stod Zirke oppe på “broen” ligeså fint – det er bare flot. Nu har vi aftalt, at Tine tager hende, når hun alligevel er her og undervise og jeg glæder mig meget til det.
Et par dage efter skulle hestene have smed og Zirkelines forhove så ikke for godt ud, så jeg havde taget hende ind og tænkte at vi lige måtte prøve – og igen overraskede hun os. Hun stod faktisk rigtig pænt med begge forben og fik fine fødder igen.
Det er somom tingene er faldet mere på plads i hendes hovede og hun lytter til os – det er virkelig dejligt. Hun er blevet aller bedste venner med Poca og de to piger viger nærmest ikke fra hinanden – også dejligt og se:-)
Jeg sørger for at få taget nogle billeder næste gang, vi skal have undervisning.
Den 12/5-2011
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminDe der dumme bagben….
Zirkelines knæ-leds-fasthæftning er desværre ikke helt væk. De låser ikke mere, men hun har en meget underlig og hæmmet gang og især i galop kan det ses. Det er også lidt somom hun ikke har god kontakt til sine ben og snubler og falder forholdsvis nemt.
Jeg håber, det hjælper nu hvor de kommer på græs og hun skal bevæge sig meget mere.
Den 27/4-2011
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminSå har Zirkeline været på banen og blive trænet lidt.
Og det gik fint – hun kan stadig vise sit store temperament, men på en meget mere afdæmpet måde. Hun er super hurtig og meget klog, så hun skal kun have tingene afvide een gang, så kan hun. Det er dog stadig kun de mest kyndige hænder, hun skal være i – og hun virker stadig ikke helt somom hun synes at vi mennesker er så sjove. Men som sagt før – I de rigtige hænder kan hun blive en super dejlig hest, som man får et helt specielt bånd til.
Den 25/3-2011
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminDer bliver trænet i de små ting, såsom at løfte ben, standse på komando, rykke sig for tryk og det går rigtig meget fremad.
Zirkeline fik sågar renset den ene forhov den anden dag og hun står fint bundet på staldgangen, selvom hun synes der er så meget man skal kigge på -så står hun faktisk pænt. Hun er en helt anden hest, såsnart hun er ude af sin boks – i boksen vil hun bare have fred og det får hun også lov til.
Det er måske småting, men for os og for Zirkeline er det store fremskridt fra da hun kom – så vi er meget glade.
Den 23/2-2011
/0 Kommentarer/i Hestenshaabs Zirkeline /af AdminLidt mere ro i det lille hovede og krop.
Vi træner lidt med klikkeren hver dag, inden vi går på fold og det er somom at Zirkeline er blevet mere rolig og bedre kan koncentrerer sig. Hun er også meget interesseret i mig nu, hvilket hun overhovedet ikke var i starten. Så helt klare fremskridt- dejligt.
I fredags var smeden her og han ville gerne kigge på hende. Jeg fortalte ham, at han skulle være forsigtig, da hun jo godt kan sparke. Men det gik så fint med forbenene. Bagben sparkede hun ud efter ham et par gange med det var ikke voldsomt eller hidsigt, så nu skal vi bare igang med at træne det også.
Under alt det frustration (som klart er blevet mindre) er hun en meget skøn hest og jeg har klart positive forhåbninger for hende. Ville bare stadig ønske, at jeg havde mulighed for at sende hende i træning et godt sted.
Hestenshaab.dk
CVR-nr. 26350530
Sortsøvej 17, 4850 Stubbekøbing
kontakt@hestenshaab.dk
Telefon: 21844155
Latest News
Et nyt medlem til vores lille Hestenshaab familie7. juni 2023 - 10:32
Skønne Lucky er flyttet ind2. maj 2023 - 17:01
Jack har fået den perfekte adoptionsfamilie23. april 2023 - 7:49
To nye dejlige beboere hos Hestenshaab.dk16. januar 2023 - 17:05
Fantastiske mennesker, der gør fantastiske ting for Hestenshaab.dk5. december 2022 - 10:34