Kakzi og Neros julehilsen

Jeg har samlet lidt billeder af Nero og Kakzi. De har det begge rigtig godt og leger godt sammen med islænderne. Bumba har taget morrollen på sig – mest for Kakzi, hvor Lexi og Nero ser ud til at have fundet hinanden.
En af de rigtige regnvejrsdage, så jeg alle 4 heste var rykket tæt sammen i skuret. Det bekræftede mig i, at de nu er blevet en rigtig lille flok og det gør mig bare så glad. Det er så sundt for dem alle.
Nero og Kakzi er også åbne for nye udfordringer. Jeg har haft Kakzi med ude af flokken, ligesom de alle er ved at blive vendt til at kunne stå på staldgangen og blive striglet og nusset.
Jeg håber det er nok status. De har jo ikke været hos mig så længe. Men vi er så glade for at de er kommet til os på Stevns.

Lille Hermione havde akut brug for vores hjælp.

På det samme sted, som vi var ude og se på to store hopper, stod en anden lille sjæl, som havde brug for vores hjælp.

Det blev pludselig meget akut. Der stod en lille gråhåret shetlandspony samme sted. Den så gammel ud og jeg var blevet oplyst, at den ville blive aflivet pga. alder. Hun skulle ikke sendes mere rundt.

Jeg kunne ikke rigtig finde hoved og hale i, hvad der egentlig skulle ske med den lille hoppe. Hun var der bare, stod der bare og ingen tog rigtig notis af hende.  Ville hun bare komme til at stå der selv?

Jeg fik kigget nærmere på hende og kunne mærke, at under al vinterpelsen var hun meget tynd. Hun kunne ikke spise en gulerød og da Henriette og jeg fik kigget hende i munden, fik vi en grim overraskelse. Aldrig har jeg set så grimme tandspidser. Hun var fuldstændig låst i kæbeleddet som følge af tandspidserne.

Det syn sad på min nethinde som et vågent mareridt. Hun havde smerter og kunne intet spise. Hun var død i blikket og slet ikke interesseret i kontakt.  Hun var mager og meget sulten. Det kunne jeg simpelthen ikke køre fra. Fik hurtigt talt med ejere og aftalt, at vi tog hende til Hestenshaab hurtigst muligt.

Her ses en af de grimme tænder, der har låst hendes kæber fuldstændig

Onsdag før jul hentede vi lille Hermione og fredag kom Maria og ordnede hendes tænder. Hun kunne vitterlig ikke spise noget, tandspidserne var enorme og kinderne var fyldt med gammelt arvæv og ufordøjet føde. Selv Maria var rystet. Det kommer til at tage et par tandlægebesøg mere, før hun er helt fin i munden, men nu kan hun tygge igen.

Jeg måtte klippe det meste af pandelok og man af, da de var så fyldt med burrer, at jeg ikke kunne redde det.

Hun er livet helt op, render lige efter Fenja, spiser med stor appetit og nu gøder hun også. Tænk at man kan blive så glad for at se hestepærer. Hun er fantastisk sød og en rigtig lille personlighed. Vrinsker hver gang vi går fra hende. Jeg er meget glad for, at hun er her.

Har du lyst til at følge lille Hermiones rejse tilbage til en sund krop og et godt liv samt hjælpe os med den opgave? Så skynd dig at meld dig ind i Hestenshaab.dk

Vores lille nyankomne julepige.

Anjas Blog: Når dyrevelfærden bliver svær

Vi arbejder med og for dyrevelfærd. Vi arbejder for at give hestene velfærd i den indhegnede verden, de lever i. For mange af de heste, der kommer her, har det på ingen måde været en selvfølge.

Dyrevelfærd kan være en svær størrelse at definere. Nogle bruger de fem friheder, som rettesnor. Andre går mere i dybden og bruger dyrevelfærdscirklen.

De fem friheder lyder som følgende:

1. Frihed fra tørst, sult og fejlernæring.
2. Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne
3. Frihed fra smerte, skavanker, skader og sygdom
4. Frihed til at udtrykke artens naturlige opførsel
5. Frihed fra frygt og lidelse

Ved dyrevelfærdscirklen vurderer man dyreholdet/dyret ud fra 8 parameter:

• Foder, foderstand og fodringsrutiner
• Miljø; indendørs indretning
• Miljø; udendørs indretning
• Adfærdsmuligheder, beskæftigelse og aktivering
• Socialitet, floksammensætning, interaktion
• Sundhed, fysiologi, ekskrementer og stress
• Historik omkring syge og døde dyr
• Opfyldelse af lovens krav til dyreholdet

De heste, der kommer her, har ofte ikke haft friheden til velfærd på en eller flere punkter. Vi hjælper dem, med at få den velfærd (tilbage).

  • Vi giver dem det korrekte foder, søger for at de får nok, at der er fri adgang til vand.
  • Vi fjerner ubehaget fra de omgivelser, de var i, ved at flytte dem.
  • Med fagfolks hjælp hjælper vi dem, hvis de er syge, har skader eller smerter.
  • Vi lader dem være sammen med artsfæller på store arealer mange timer i døgnet, så de kan udøve deres biologiske adfærd som flokdyr.
  • Vi sørger for, at her er ro og tryghed i omgangen med de andre heste samt i samværet med mennesker.

Det er det, vores arbejde består i og det er utrolig givende og livsbekræftende at opleve dyrenes reaktion på at få disse “friheder” tilbage.

I de 11 år, hvor Hestenshaab har hjulpet heste, har der også været de heste,  vi ikke kunne give det, der skulle til, for at de ville få et liv med velfærd. Når man ikke er i stand til at fjerne smerter og sygdom og man ikke længere kan tilbyde dyret et liv, hvor dyret kan udfolde sin biologiske korrekte adfærd uden smerter. I disse tilfælde er den eneste mulighed for at hjælpe dyret af med lidelse og smerte, aflivning. Det er det ansvar, vi har. Vi bliver deres stemme og “frihed” til at vælge livet i smerte fra. Det er den del af vores arbejde, som er hård, men ligeså vigtig som at fodre tynde dyr op og give indespærret dyr græs under hovene igen.

Det er aldrig nemt, når vi står i den situation, at der kun er den ene mulighed tilbage. Det er som oftest ikke noget, der kan diskuteres udfra et dyrevelfærds synspunkt. Sygdom, smerter og lidelse er med dyrelægens hjælp og diagnose, en af de meget håndgribelige og synlige punkter i forhold til dyrevelfærd og beslutningen omkring aflivning, omend den er hård, valid og ikke til at overse. Det er en fysisk kendsgerning, som videnskabligt kan vurderes af uddannede fagfolk. Beslutningen kan derfor synes “nemmere”.

Den situation, har vi stået i flere gange i løbet af årene. Jeg har også flere gange stået i situationer, hvor jeg har tænkt, at det kunne være en umulighed at give dyret et liv med tryghed og uden stress fra mennesker, men heldigvis har tålmodighed og tid ofte gjort underværkere på dette punkt.

Når jeg for første gang i 11 år og med 70+ heste igennem Hestenshaab, står med en hest, der er skadet på evnen til at udføre normal social adfærd, så bliver jeg nødt til at hive velfærdsredskaberne frem og se på dyret og alt omkring det med professionelle øjne. Nu er der ingen dyrelæge, der stiller en diagnose og jeg er den fagperson, der vurderer om dette dyr nogensinde får et liv med hestevelfærd og uden stress. Det bliver en anden beslutningsprocess. Dog stadig en der kræver ligeså meget ansvar.

Hvad gør man, når et flokdyr bliver stresset af at være sammen med artsfæller og samtidig har så dybe instinkter, at det også bliver stresset af ikke at være sammen med flokken?

Sia er 14 år og har kun oplevet floklivet i form at en lille shetter i omgivelser, hvor der var så lidt foder, at hun måtte kæmpe alt, hvad hun kunne for at holde sig i live. Sias livserfaring er at artsfæller er et nødvendigt onde, der skal holdes væk fra foderspanden. Noget der tydeligvis har stået på så længe i hendes liv, at på trods af, at hun nu oplever at foderspanden ikke “løber tør”, så ophører den aggressive adfærd ikke.

Sia har ikke lært hestesprog og hendes tidligere erfaringer med sult gør, at foder er hendes eneste fokus, det gælder også græs – alligevel skal de andre heste helst være i nærheden. På en 1 hektar stor græsmark skal de andre heste ikke nærme sig hende, så får de hidsige bid -uden forvarsel. Denne adfærd tog mere og mere til i takt med, at Sia fik sul på kroppen igen.

For at vende tilbage til dyrevelfærden. Mine opgaver ifht. at skabe et velfærdsliv for et flokdyr kan være mange og varierede. Jeg får hjælp af fagfolk til at gøre syge dyr raske og sørge for at udsultede dyr får den korrekte næring. Jeg lærer hestene at omgås mennesker på en respektfuld måde uden stress. Jeg har dog ikke en fysisk chance for, at lære en hest at indgå socialt i flokstruktur. Jeg kan ikke lære en 14 årig hest at tale “hestesprog”, hvorend jeg gerne ville.

Hvor er det så at dyrevelfærden mistes i dette tilfælde? For Sia, som ikke kan være sammen med artsfæller uden at stresse, men som heller ikke kan være dem foruden. Resten af flokken mister deres frihed fra frygt, da de bogstaveligt er så bange for hende, at de konstant er på vagt og løber i alle retninger, når hun kommer. Hele hierarki strukturen i flokken blev ødelagt, da de socialt fungerende dyr så Sias adfærd som rangorden aggression, men for Sia drejede det sig kun om foderet. Stress og utryghed hos alle, tillige med store nye sår dagligt fra Sias bid.

Er der udsigt til at Sia vil få et liv med velfærd? Findes sådan et sted, hvor hun kan leve sammen med og alene? Og hvis ja, hvad så med velfærden for den artsfælle, der skal være hendes uønskede flok? Kan hun lære at indgå normalt i socialt interaktion med andre heste i en alder af 14 år? Hvis hendes erfaringer i den henseende er en værktøjskasse, som hun skal hive redskaber frem fra, så har hun to redskaber – foder og fight. Disse redskaber bliver hendes adfærd, også overfor mennesker.

Hvordan vi behandler vores dyr, kendetegner os som mennesker. Jeg synes, det er sørgeligt, at Sia aldrig fik lov til at være hest. Den essentielle ret blev frataget hende så meget, at ikke engang instinkterne kunne overdøve.

Paragraf 2 i dyreværnsloven lyder som følger:

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Man må smerteligt erkende, at som så mange andre af vores heste, så har Sias tidligere ejer ikke levet op til dette lovkrav og som følge deraf, er Sias krav på et liv med velfærd blevet ødelagt for bestandigt.

Med sund fornuft, den dybeste omsorg, faglighed, dyrevelfærden og dens redskaber, tog jeg en beslutning. En beslutning, som aldrig havde været nødvendig, hvis hun havde haft et velfærdshesteliv med muligheden for at være et flokdyr, der fra føl har lært flokstruktur og interaktion med artsfæller.

Ikke mere stress og utryghed, hverken for Sia eller andre heste i hendes nærhed. Denne beslutning har været helt anderledes og krævet mere reflektion, end jeg har prøvet i sygdomsrelaterede tilfælde. Ikke desto mindre er den ligeså valid, når vi skal sørge for velfærden for de dyr, vi har ansvaret for.

Det er en sørgelig historie, som jeg føler er vigtig at få fortalt – den kunne nemlig have været undgået og Sia kunne have haft mange gode år med sundhed, normal adfærd og omsorg fra mennesker. Hvis bare hun havde vokset op og havde levet et sted, hvor man satte sig ind i dyrets behov og adfærd.

 

 

 

 

 

 

 

 

1 år siden. Meget er sket, men ponyerne søger nu en anden form for hjælp. Et kærligt og varigt hjem

Idag er det et år siden, at tv2øst bragte dette indslag om “vores” ponyer.

Puha det er hårde billeder at se. Jeg glemmer helt hvor forfærtelig stand, de var i. Også kom der jo lige 3 mere til efterfølgende. Aldrig har Hestenshaab haft så stort ryk-ind og det krævede meget af alle. Vi fik fantastisk hjælp fra nær og fjern. Det var helt fantastisk og meget nødvendigt for de små muler.

Hele den fysiske proces har taget tid, dygtige fagfolk, medicin og mange kg wrap og foder.

Den mentale proces med at blive tillidsfulde ponyer har været et endnu længerevarende projekt og for nogle af ponyerne stadig igang.

Nu er de runde, sunde og glade, 4 nyder livet i deres nye dejlige hjem, – men resten har stadig brug for hjælp…..meget meget vigtig hjælp. Ponyerne søger deres adoptivhjem, hvor de kan nyde livet sammen med artsfæller og med korrekt pleje og omsorg. Pusilli, Kakzi og Mowgli er mere end klar og vi ønsker sådan at der findes et dejligt hjem med tålmodige og hestekyndige  mennesker, der kan give dem et godt og langt liv.

Vi nyder at have dem her, men eftersom de er klar til at blive midtpunkt i en ny familie, er det optimalt, at de nu får dette hjem. Kun på denne måde, har vi plads, tid og ressourcer til at hjælpe andre heste, som har brug for at bo og få hjælpen her på Hestenshaab.dk

Hvis du kender nogle, der drømmer om en eller to skønne charmetrolde, så del endelig eller henvis til denne side. Vi venter spændt med krydsede fingre og hove.

Her er de tre skønne.

This slideshow requires JavaScript.

Dejlige Orange søger sit forevigt hjem

Orange Hornline (dagligt kaldet Orange) er en dejlig travhoppe, der søger sin nye familie gennem vores videreformidlingsprogram. Orange bor i Næstved.  Her er ejers beskrivelse af den dejlige pige:

 

This slideshow requires JavaScript.

Orange er avlet og født i Sverige d 24/4 1998. Der medfølger stamtavle, hun er frysemærket.

Er ca 1.62 høj. Har sidst løbet travløb i 2009. Herefter solgt til stutteri i Stubbekøbing. Har fået to føl. Datteren fra stutteriet brugte Orange til orienteringsridt og langdistance ridning.

Jeg købte Orange for ca 6 år siden, og har brugt hende til skovtursridning, longering, begynder springning og horsemann ship.

Orange er sygdomsfri, fulgt med vaccinationer og ormekur og tandraspning. Hun har en skavank i form af svamp/horndannelse på begge bagkoder. Det generer hende ikke. Det behandles med opblødning af tørre skorper, fjernelse af fortykket væv og smøring med mugsalve. Det våde vejr, som vi har haft i lang tid, har bevirket, at ophelingen har trukket ud. Hun går med 4 sko. Om vinteren, når det er glat, går hun uden sko. Skal så være opmærksom på, at hun ikke bliver ømtået.

Formentlig vil hun kunne bære et føl, selvom hun er oppe i årene. Et traver føl, der arver hendes egenskaber i form af trav stabil, hurtighed og lyst til at arbejde, vil også være en mulighed.

Hun er trafiksikker, men ikke en nybegynder hest. Skal rides meget let, ikke for hårde hænder, men ridning med lænd og ben.

I stalden er hun rolig og omgængelig, vant til børn, hunde og får. Hun elsker at blive striglet og kan berøres alle vegne – ører, øjne, under maven, omkring halen. 

Kan læsses i trailer uden problemer.

Jeg stiger i sadlen vha en skammel, hun står helt stille, indtil hun mærker tyngden i bøjlen, så går hun lidt fremad, så jeg kan få det rigtige sving på, og få højre ben over sadlen. Har indenfor de sidste 2 år skiftet staldplads tre gange, og kan uden problemer finde sin plads i flokken på fold. 

Ved ridning vil hun gerne fremad, men kan nemt holdes i jævnt tempo ved brug af halve parader. Når hun har fået krudtet redet af efter ca 15 min, er hun mere villig til at gå i afslappet skridt. 

På tur er hun meget opmærksom, men bliver ikke bange. Hopper for en fasan der flyver op, men ikke mere end det. Fornemmer hurtigt naturens dyr, f. eks hjortevildt, og spidser ører og spænder lidt. Så skal hun mærke en rolig og fast hånd, så hun ved, at rytteren har styr på det. I nærheden bor en hjemmeslagter, formentlig kan hun fornemme noget, og så vil hun ikke gå forbi. Så stiger jeg af og trækker hende forbi. 

Der hvor hun er opstaldet nu, fodres der med hel havre og melasse. Samt wrap hø. Hun er ikke så glad for havre. Jeg har selv brugt en foderblanding til ældre heste, en slags musli, det var rigtig godt til hende. Men hø og græs trives hun med.

Når hun er i god huld, danner pelsen blommefarvede aftegninger, det ser godt ud. Hun bruger dækken når det er koldt, da hun ellers bruger mange ressurcer på at holde varmen, og det ses på huldet. Men hun har det bedst uden dækken, så kan hun rigtig klø igennem når hun ruller sig.

Jeg er interesseret i, at hun kommer et sted, hvor hun mødes med et roligt sind og rolig adfærd. Men hun skal vide hvem der bestemmer, ligesom børn. 

Jeg er nødt til at få hende afsat hurtigst muligt. Jeg er kommet til skade med det ene knæ, og kan i lang tid ikke passe hende som hun fortjener. 

Er du interesseret i Orange, så kontakt Anja på kontakt@hestenshaab.dk eller udfyld dette skema:

Du kan også læse kravene for købe Orange her

Det koster 5000 kr. at købe Orange. Der kan købes komplet saddel, hovedtøj og dækken for 700 kr. Har 4 sko på og har lige fået ormekur.

Håber at finde et dejligt hjem til Orange.

Så er det blevet tid til at finde Cilles drømmehjem

Vores fantastiske Hestenshaabs Cille er klar til at få sit helt eget menneske, der sætte hende i centrum, forkæle hende og lære hende alle de mange ting, som hun endnu ikke kan.

Vi har været meget igennem med søde Cille, siden hun ankom december 2016. Cille er nu en sund og frisk pige, der trænger til at lære en masse og til at have et menneske, helt for sig selv. Cille er en hest, der går lige i hjertet og hun betyder meget for os. Hun er sådan en lille fighter og idag en helt anden hest. Det er derfor nu, det er tiden til at finde det helt rigtige hjem.

Som med alle hestenshaab hestene, er der nogle krav, der skal være opfyldt for at kunne adoptere hest/pony herfra. Dem kan du læse her

Med Cille er der desuden andre ting, som vi vil sætte pris på.

Du har erfaring med ungheste – gerne fuldblod

Du er rolig og tålmodig og bliver ikke usikker i omgangen med heste.

Du er god til at læse hestens adfærd og sindstilstand.

Du gider brug lang tid på at strigle og nusse, for det Cille er vild med det:-)

Cille er halvt fuldblod/halvt oldenborg og fuldbloden benægter sig ikke. Hun er sød og blid og man kan nemt komme til at overskride hendes tryghedsgrænse. Har man først gjort det, så kan hun reagere voldsomt ved at gøre alt for at komme væk fra dig. Derfor meget vigtigt, at du kan læse hende og har ro i maven, samt tålmodighed til at vise og lære hende tingene i hendes tempo.

Cille skal lære alt. Så man skal starte helt fra bunden. Hun kan naturligvis trækkes, stå bundet osv. Hun har dog stadig svært ved det med at løfte benene.

Du får en ven i Cille, der vil gå gennem ild og vand for dig, hvis du respekterer hende og tager tingene i hendes tempo. Hun er simpelthen den sødeste hest.

Cille er fra 2012 og hun måler 155 cm i stang. Hun er passet med vacciner, ormekure og smed.

Det koster 5000 kr at adoptere Cille. Vi glæder os til at finde det helt rigtige hjem til den smukke pige.

This slideshow requires JavaScript.

 

NeNe har fået sit drømmehjem

Når man er 19 år, har brugt det meste af sit liv på at få føl og desuden har boet et sted, hvor man i flere år slet ikke har fået dækket sine basale og biologiske behov – så har man mere end nogen anden fortjent det allerbedste på sine ældre dage. Det er ikke altid så nemt, at finde gode og rigtige hjem til de ældre heste. NeNe er en dejlig pony, som er træt af alt det ballade unge heste laver. Træt af at være mor og som bare har brug for ro og artsfæller, der har de samme behov som hende. Hun har brug for mennesker, der forstår hvad en hest med hendes alder har brug for og bestemt ikke har brug for. Dét kan være svært at finde og vi har ledt og håbet, alt hvad vi kunne.

Også dumper det mest perfekte hjem med perfekte artsfæller og mennesker lige ned til hende. Hvor fantastisk kan det være? Igår flyttede NeNe til Sjælland. Her skal hun bo hos Lisbet og Torben og deres 3 heste. 2 islændere (18 og 20 år) og en shetterhoppe på 18 år. De bor i løsdrift og NeNe skal bare nyde livet og hænge ud med de jævnalderene. Behøver ikke at fortælle, hvor glade vi er. NeNe er ankommet fint og går nu og hilser på sine nye venner gennem hegnet. Mere nyt følger selvfølgelig i NeNes dagbog.

 

 

Det bliver aldrig mindre hjerteskærende hårdt at opleve….Nu har Sia brug for vores allesammens hjælp.

Med politiet og Hestens værns hjælp ankom Sia fredag til Hestenshaab. Træt, udsultet, afkræftet, forvirret og fuldstændig i mistrivsel på alle måder. Med ribben og knogler stikkende ud gennem den tykke gødningsindsmurte pels, indfiltret man og trætte øjne, blev hun indstalleret i løsdriften med en ren seng, masser af wrap og foder. Vi kunne nu få kigget bedre på hende.

Jeg har, efter 10 år med Hestenshaab, efterhånden set lidt af hvert, men hver gang en sådan skæbne kommer for at få vores hjælp, rammes jeg lige hårdt i hjertekulen. Det kommer aldrig til at blive hverdagskost at se dyr i den forfatning.

Visheden om, at det er vores art, der er skyld i at dyret/dyrene har lidt og er endt sådan her, sætter så mange følelser igang i mig hver gang.

Jeg er taknemmelig for den erfaring, jeg efterhånden har fået, for det giver mig håb og energi at vide, at  med intensiv pleje, tålmodighed og omsorg, så står der et helt andet dyr foran mig. De heste er sgu seje og i sådan en grad tilgivende, at det også overvælder mig hver gang.

Her på 2. dagen efter Sia’s ankomst, så vrinsker hun efter mig og hun stikker forsigtigt mulen hen til min lomme, for at lede efter godbidderne. Jeg er så heldig, at jeg får lov til at hjælpe hver eneste af dem og de sætter alle dybe spor og giver mig meget glæde – også selvom det er hårdt i starten.

Lige nu har Sia det hårdt. Hun er træt og sulten og alt alt alt for tynd. Hun har brug for vores allesammens hjælp. Giv et bidrag til Sia i shoppen eller skynd dig at meld dig ind i Hestenshaab.dk. Pengene går til foder og behandlinger og du kan på den måde følge Sia rejse tilbage til en smuk og sund hest.

Hvis du vil læse mere om Sia’s fortid og hvorfor hun kom her, så er det under Sia’s sider. Her skal du ligeledes være medlem. Sia bliver oprettet en af de nærmeste dage.

Håber du har lyst til at give et bidrag til de mange kg wrap, strøelse, foldfoder, medicin osv. som Sia i den grad har brug for nu.

Af hjertet tak fra hestene og jeg – Anja.

This slideshow requires JavaScript.

Jack fik besøg og den store strigletur

I tirsdags havde vi besøg af Ghita og Liv fra Hestens Værn. De kom med Freddy også ville de gerne lige se det hele her og hilse på Jack, som de jo har hjulpet videre fra en dyreværnssag.

Søde og dygtige Henriette (kaldet Henry), som tidligere har hjulpet os, kom og hjalp med stalden og med at give Jack en stor omgang med børsterne. Og han blev så fin. Se billeder fra dagen i Jack’s galleri.

Den 23/9-2015

Så  er det tid til at Jamil skal have sit eget hjem. Efter periode hvor Stephanie er kommet og leget med Jamil og han har haft besøg af kiropraktor Anne, så er han klar til nye udfordringer. Han trænger rigtig meget til at komme ud og blive brugt og bruge hovedet, da han ellers går og bliver alt for fræk på folden overfor de andre heste.

Han har været her i 10 mdr. og er en skøn hest med masser af personlighed, men som også trænger til at lære en masse. Vi håber sådan for Jamil, at hans helt rigtige familie er lige rundt om hjørnet.