1. advent, Dejlige Hestenshaabs Inzo og skønne præmier, der kan blive dine….

Jubii – så blev det 1. søndag i advent og dermed premieren på vores lille adventskalender.

Du kan vinde de skønne gaver, som du ser her på siden. Der er gaver for en samlet værdi for over 3000 kr. Vi er helt blæst bagover, over hvor søde og gavmilde alle sponsorerne har været i at støtte hestene på deres vej. Der skal lyde en kæmpe tak.

Det eneste, du skal gøre er at hoppe ind i Hestenshaab butikken og finde Inzo’s julesok. Den finder du her.

Så kan du vælge hvor mange “gaver”, du vil give Inzo. En gave koster 50 kr. Du får altså et lod for hver 50 kr’s gave, du giver Inzo.

Skulle du få lyst til at give en af de andre hestenshaab gaver, som fx. en balle foldfoder, så får du yderligere 7 lodder i adventslotteriet, fordi en balle fold-foder koster 350 kr.

Denne uges adventskalender løber indtil lørdag den 9-12-2023. Vinderne  findes ved lodtrækning. Så jo flere lodder jo større chance;-) Vinderne får direkte besked samt på et opslag her på siden. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

På søndag er der en ny hest og nye præmier – så husk endelig at følge med.

Denne uges fantastiske gaver og sponsorer:

Mias rideudstyr  har sponsoreret en lækker Nordic Horse julekalender, samt bogen Hestens farver – samlet værdi: 300 kr.

Western Hair i Nykøbing F. har sponsoreret en klip – dette kan både være herre eller dameklip. Værdi 300 kr.

Danish Agro shop i Nykøbing F. har sponsoreret en grime samt godbidder til hesten. Grimen kan ombyttes til anden farve og størrelse ved henvendelse i butikken. Værdi 100 kr.

Forlaget Tro-fast har doneret bogen Hundeaktivering med Jan Nijboer. Værdi 200 kr.

Adoptivmor Pernille og Hestenshaabs Pusilli har doneret en smuk evighedskrans til en værdi af 200 kr.

Dansk hypnocoach  Bliv røgfri med Dansk hypnocoach –  Værdi 1650 kr.

Hestenshaab.dk  – du kan også vinde et års medlemsskab af Hestenshaab og følge hestene helt tæt på. Værdi 399 kr.

Denne konkurrence er ingen association med facebook/meta/instragram.

This slideshow requires JavaScript.

Skønne Jenny leder efter sit nye hjem

Jenny er en dejlig fell hoppe, som Hestenshaab hjælper med at finde nyt hjem via vores videreformidling. Her er en beskrivelse af søde Jenny fra hendes ejer Vibeke.

Baggrund
Fellend June (Jenny) er en racetypisk Fell pony fra 2004 med et stangmål på lige omkring 137 cm. Jeg købte hende i 2015 hos et stutteri, som importerede hende til Danmark fra Tjekkiet i 2008. Man kan læse mere om Fell Ponyen på Dansk Fell pony forenings hjemmeside: Om Fell Ponyen (danskfellponyforening.dk)

Jeg har haft Jenny opstaldet på mine forældres gård uden for Næstved. Her har hun gået sammen med mine forældres 5 frisere. Nu er gården solgt og uanset hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke finde en holdbar løsning på at beholde Jenny. Jeg håber, at jeg med hjælp fra Anja og Hestens Håb kan finde et godt og stabilt nyt hjem til Jenny.

Om Jenny
Jenny er en moden hoppe på 19 år, men stadig frisk og i god stand. Hun er den roligste og mest koldblodige lille hest jeg nogensinde har haft med at gøre. Hun er også stædig, stærk, kronisk lækkersulten og helt sin egen. Hun er som sagt vældig stædig, men hun er aldrig stukket af, smidt sin rytter af eller udvist nogen form for aggressiv adfærd over for sine mennesker.

I flokken finder hun sin plads. Hos os har hun gået i en blandet flok af hopper og vallakker.  Hun kan godt nusse med en af de andre heste, men trives også glimrende i alene i den ene ende af folden, hvis det ikke passer hende at gå med flokken. Vi har aldrig set hende udvise aggressiv adfærd over for de andre heste (eller andre dyr). Hun er vant til meget fold tid på en stor og kuperet fold – særligt om sommeren.

Jenny bor udenfor Næstved, hvor hun også vil kunne mødes, såfremt man er det rette match.

Brug
Vi har brugt Jenny til lettere turridning en til to gange om ugen de første år og de sidste år til lettere kørsel ca. en gang om ugen i sommerhalvåret. Hendes rolige temperament gør hende til en fantastisk kørehest. Vi har kørt både to-spand og et-spand med hende. Når hun går et-spand, er vi maksimalt to i vognen. Hun går fint på en tur alene, men vi har også bådet redet og kørt sammen med andre uden problemer. Det gælder både på landevejen og ad grusveje.

Jennys rolige temperament slår naturligvis også igennem, når hun skal arbejde. På tur alene er hendes absolut fortrukne gangart skridt, men hun kan overtales til en fin afslappet og meget køre-egnet trav. Hvis der er andre heste i selskabet, knokler hun på for at følge med. Så skal man passe lidt på hende, så hun ikke præsterer mere end formen er til.

Sygdom
Jenny har ikke været syg i den tid, hun har været hos os og jeg har ikke kendskab til, at hun har været syg hos den tidligere ejer. Hun havde en let overanstrengelse af en sene ved kodeleddet for nogle år siden. Men efter dyrlæge-behandling og en pause forsvandt det helt og er ikke kommet tilbage.

Ønsker til Jennys nye hjem
Jennys nye hjem skal naturligvis opfylde kravene som Hestens Håb stiller til adoption.
Jeg håber at finde en ny ejer til Jenny, som har lyst til at køre med hende. Jeg synes, det er som om, hun virkelig trives med at gå for vogn.  Det vil være så dejligt at vide at andre har gode køre-oplevelser sammen med hende. Jenny har en stærk vilje og jeg tror ikke, at hun vil egne sig som en børne-hyggepony. Hun kræver et menneske, der er (mindst) lige så viljestærk og vedholdende, som hun er. Og så vil det være en dejlig tanke, at hun bliver købt, fordi hun er den, hun er og ikke fordi hun skal være selskabshest for en anden hest. Jenny har både hos den tidligere ejer og hos os været vant til en lille flok og rolige stald forhold. Det er mit håb at hun kan fortsætte med det og at hun kan få masser af foldtid sammen med sin nye flok.

Pris:

Jenny koster 10.000 kr.

Er du interesseret i Jenny:

Synes du, at Jenny lyder som den helt perfekte hest for dig, så udfyld adoptionsskemaet, som du finder her. Dit skema bliver sendt til Vibeke og hvis du matcher kravene, så vil Vibeke kontakte dig.

This slideshow requires JavaScript.

Logias julehilsen 2022

Logia,
er blevet min hygge ridehest, vi rider i skov og ved vand. Virkelig skøn og et dejligt sind.
Vi har haft lidt udfordringer med overvægt, men det er der kommet styr på. Logia går pt i løsdrift sammen med Kenja.

Efterhånden boet her i et stykke tid

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at Nelli flyttede ind her hos Hestenshaab.dk

Hun ankom fra Perles adoptiv forældre, at hun var en for stor mundfuld for Henning, der har dårlige hofter og hun havde sparket og bukket osv. Desuden var hun en lidt for stor prøvelse for gamle Perle, der ikke lige orkede Nellis tempo.

For at hun ikke skulle havne hos nogle, som ikke forstår hende og alt hendes energi, valgte Henning og Anna heldigvis at aflevere hende her, så vi kan finde hende det helt rigtige hjem.

Nelli er en lille blandingspony. Vi ved ikke hvad hun er blandet af, men der er noget shetter i hende – dog ser hun ud til at få noget mere størrelse på end en shetlandspony. Hun er jo kun 2 år og vokser stadig. Nelli er et rigtigt livsstykke. Hun er fræk og fuld af energi og vi synes, at hun er så sjov og underholdende.

Vi har ikke haft problemer med at have smed og med at håndtere hende.

Vi glæder os til at finde det helt rigtige hjem til den lille pige.

Johanne og Arthur

De to har bare fundet hinanden og har så meget skøn tid sammen, hvor de begge har det så sjovt. Johanne motionerer den lille tyksak og hun lærer ham nye tricks. Han har lært at bukke.

Se den lille film her og flere billeder af dem i Arthurs galleri.

Kakzi og Neros julehilsen

Jeg har samlet lidt billeder af Nero og Kakzi. De har det begge rigtig godt og leger godt sammen med islænderne. Bumba har taget morrollen på sig – mest for Kakzi, hvor Lexi og Nero ser ud til at have fundet hinanden.
En af de rigtige regnvejrsdage, så jeg alle 4 heste var rykket tæt sammen i skuret. Det bekræftede mig i, at de nu er blevet en rigtig lille flok og det gør mig bare så glad. Det er så sundt for dem alle.
Nero og Kakzi er også åbne for nye udfordringer. Jeg har haft Kakzi med ude af flokken, ligesom de alle er ved at blive vendt til at kunne stå på staldgangen og blive striglet og nusset.
Jeg håber det er nok status. De har jo ikke været hos mig så længe. Men vi er så glade for at de er kommet til os på Stevns.

Lille Hermione havde akut brug for vores hjælp.

På det samme sted, som vi var ude og se på to store hopper, stod en anden lille sjæl, som havde brug for vores hjælp.

Det blev pludselig meget akut. Der stod en lille gråhåret shetlandspony samme sted. Den så gammel ud og jeg var blevet oplyst, at den ville blive aflivet pga. alder. Hun skulle ikke sendes mere rundt.

Jeg kunne ikke rigtig finde hoved og hale i, hvad der egentlig skulle ske med den lille hoppe. Hun var der bare, stod der bare og ingen tog rigtig notis af hende.  Ville hun bare komme til at stå der selv?

Jeg fik kigget nærmere på hende og kunne mærke, at under al vinterpelsen var hun meget tynd. Hun kunne ikke spise en gulerød og da Henriette og jeg fik kigget hende i munden, fik vi en grim overraskelse. Aldrig har jeg set så grimme tandspidser. Hun var fuldstændig låst i kæbeleddet som følge af tandspidserne.

Det syn sad på min nethinde som et vågent mareridt. Hun havde smerter og kunne intet spise. Hun var død i blikket og slet ikke interesseret i kontakt.  Hun var mager og meget sulten. Det kunne jeg simpelthen ikke køre fra. Fik hurtigt talt med ejere og aftalt, at vi tog hende til Hestenshaab hurtigst muligt.

Her ses en af de grimme tænder, der har låst hendes kæber fuldstændig

Onsdag før jul hentede vi lille Hermione og fredag kom Maria og ordnede hendes tænder. Hun kunne vitterlig ikke spise noget, tandspidserne var enorme og kinderne var fyldt med gammelt arvæv og ufordøjet føde. Selv Maria var rystet. Det kommer til at tage et par tandlægebesøg mere, før hun er helt fin i munden, men nu kan hun tygge igen.

Jeg måtte klippe det meste af pandelok og man af, da de var så fyldt med burrer, at jeg ikke kunne redde det.

Hun er livet helt op, render lige efter Fenja, spiser med stor appetit og nu gøder hun også. Tænk at man kan blive så glad for at se hestepærer. Hun er fantastisk sød og en rigtig lille personlighed. Vrinsker hver gang vi går fra hende. Jeg er meget glad for, at hun er her.

Har du lyst til at følge lille Hermiones rejse tilbage til en sund krop og et godt liv samt hjælpe os med den opgave? Så skynd dig at meld dig ind i Hestenshaab.dk

Vores lille nyankomne julepige.

Anjas Blog: Når dyrevelfærden bliver svær

Vi arbejder med og for dyrevelfærd. Vi arbejder for at give hestene velfærd i den indhegnede verden, de lever i. For mange af de heste, der kommer her, har det på ingen måde været en selvfølge.

Dyrevelfærd kan være en svær størrelse at definere. Nogle bruger de fem friheder, som rettesnor. Andre går mere i dybden og bruger dyrevelfærdscirklen.

De fem friheder lyder som følgende:

1. Frihed fra tørst, sult og fejlernæring.
2. Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne
3. Frihed fra smerte, skavanker, skader og sygdom
4. Frihed til at udtrykke artens naturlige opførsel
5. Frihed fra frygt og lidelse

Ved dyrevelfærdscirklen vurderer man dyreholdet/dyret ud fra 8 parameter:

• Foder, foderstand og fodringsrutiner
• Miljø; indendørs indretning
• Miljø; udendørs indretning
• Adfærdsmuligheder, beskæftigelse og aktivering
• Socialitet, floksammensætning, interaktion
• Sundhed, fysiologi, ekskrementer og stress
• Historik omkring syge og døde dyr
• Opfyldelse af lovens krav til dyreholdet

De heste, der kommer her, har ofte ikke haft friheden til velfærd på en eller flere punkter. Vi hjælper dem, med at få den velfærd (tilbage).

  • Vi giver dem det korrekte foder, søger for at de får nok, at der er fri adgang til vand.
  • Vi fjerner ubehaget fra de omgivelser, de var i, ved at flytte dem.
  • Med fagfolks hjælp hjælper vi dem, hvis de er syge, har skader eller smerter.
  • Vi lader dem være sammen med artsfæller på store arealer mange timer i døgnet, så de kan udøve deres biologiske adfærd som flokdyr.
  • Vi sørger for, at her er ro og tryghed i omgangen med de andre heste samt i samværet med mennesker.

Det er det, vores arbejde består i og det er utrolig givende og livsbekræftende at opleve dyrenes reaktion på at få disse “friheder” tilbage.

I de 11 år, hvor Hestenshaab har hjulpet heste, har der også været de heste,  vi ikke kunne give det, der skulle til, for at de ville få et liv med velfærd. Når man ikke er i stand til at fjerne smerter og sygdom og man ikke længere kan tilbyde dyret et liv, hvor dyret kan udfolde sin biologiske korrekte adfærd uden smerter. I disse tilfælde er den eneste mulighed for at hjælpe dyret af med lidelse og smerte, aflivning. Det er det ansvar, vi har. Vi bliver deres stemme og “frihed” til at vælge livet i smerte fra. Det er den del af vores arbejde, som er hård, men ligeså vigtig som at fodre tynde dyr op og give indespærret dyr græs under hovene igen.

Det er aldrig nemt, når vi står i den situation, at der kun er den ene mulighed tilbage. Det er som oftest ikke noget, der kan diskuteres udfra et dyrevelfærds synspunkt. Sygdom, smerter og lidelse er med dyrelægens hjælp og diagnose, en af de meget håndgribelige og synlige punkter i forhold til dyrevelfærd og beslutningen omkring aflivning, omend den er hård, valid og ikke til at overse. Det er en fysisk kendsgerning, som videnskabligt kan vurderes af uddannede fagfolk. Beslutningen kan derfor synes “nemmere”.

Den situation, har vi stået i flere gange i løbet af årene. Jeg har også flere gange stået i situationer, hvor jeg har tænkt, at det kunne være en umulighed at give dyret et liv med tryghed og uden stress fra mennesker, men heldigvis har tålmodighed og tid ofte gjort underværkere på dette punkt.

Når jeg for første gang i 11 år og med 70+ heste igennem Hestenshaab, står med en hest, der er skadet på evnen til at udføre normal social adfærd, så bliver jeg nødt til at hive velfærdsredskaberne frem og se på dyret og alt omkring det med professionelle øjne. Nu er der ingen dyrelæge, der stiller en diagnose og jeg er den fagperson, der vurderer om dette dyr nogensinde får et liv med hestevelfærd og uden stress. Det bliver en anden beslutningsprocess. Dog stadig en der kræver ligeså meget ansvar.

Hvad gør man, når et flokdyr bliver stresset af at være sammen med artsfæller og samtidig har så dybe instinkter, at det også bliver stresset af ikke at være sammen med flokken?

Sia er 14 år og har kun oplevet floklivet i form at en lille shetter i omgivelser, hvor der var så lidt foder, at hun måtte kæmpe alt, hvad hun kunne for at holde sig i live. Sias livserfaring er at artsfæller er et nødvendigt onde, der skal holdes væk fra foderspanden. Noget der tydeligvis har stået på så længe i hendes liv, at på trods af, at hun nu oplever at foderspanden ikke “løber tør”, så ophører den aggressive adfærd ikke.

Sia har ikke lært hestesprog og hendes tidligere erfaringer med sult gør, at foder er hendes eneste fokus, det gælder også græs – alligevel skal de andre heste helst være i nærheden. På en 1 hektar stor græsmark skal de andre heste ikke nærme sig hende, så får de hidsige bid -uden forvarsel. Denne adfærd tog mere og mere til i takt med, at Sia fik sul på kroppen igen.

For at vende tilbage til dyrevelfærden. Mine opgaver ifht. at skabe et velfærdsliv for et flokdyr kan være mange og varierede. Jeg får hjælp af fagfolk til at gøre syge dyr raske og sørge for at udsultede dyr får den korrekte næring. Jeg lærer hestene at omgås mennesker på en respektfuld måde uden stress. Jeg har dog ikke en fysisk chance for, at lære en hest at indgå socialt i flokstruktur. Jeg kan ikke lære en 14 årig hest at tale “hestesprog”, hvorend jeg gerne ville.

Hvor er det så at dyrevelfærden mistes i dette tilfælde? For Sia, som ikke kan være sammen med artsfæller uden at stresse, men som heller ikke kan være dem foruden. Resten af flokken mister deres frihed fra frygt, da de bogstaveligt er så bange for hende, at de konstant er på vagt og løber i alle retninger, når hun kommer. Hele hierarki strukturen i flokken blev ødelagt, da de socialt fungerende dyr så Sias adfærd som rangorden aggression, men for Sia drejede det sig kun om foderet. Stress og utryghed hos alle, tillige med store nye sår dagligt fra Sias bid.

Er der udsigt til at Sia vil få et liv med velfærd? Findes sådan et sted, hvor hun kan leve sammen med og alene? Og hvis ja, hvad så med velfærden for den artsfælle, der skal være hendes uønskede flok? Kan hun lære at indgå normalt i socialt interaktion med andre heste i en alder af 14 år? Hvis hendes erfaringer i den henseende er en værktøjskasse, som hun skal hive redskaber frem fra, så har hun to redskaber – foder og fight. Disse redskaber bliver hendes adfærd, også overfor mennesker.

Hvordan vi behandler vores dyr, kendetegner os som mennesker. Jeg synes, det er sørgeligt, at Sia aldrig fik lov til at være hest. Den essentielle ret blev frataget hende så meget, at ikke engang instinkterne kunne overdøve.

Paragraf 2 i dyreværnsloven lyder som følger:

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Man må smerteligt erkende, at som så mange andre af vores heste, så har Sias tidligere ejer ikke levet op til dette lovkrav og som følge deraf, er Sias krav på et liv med velfærd blevet ødelagt for bestandigt.

Med sund fornuft, den dybeste omsorg, faglighed, dyrevelfærden og dens redskaber, tog jeg en beslutning. En beslutning, som aldrig havde været nødvendig, hvis hun havde haft et velfærdshesteliv med muligheden for at være et flokdyr, der fra føl har lært flokstruktur og interaktion med artsfæller.

Ikke mere stress og utryghed, hverken for Sia eller andre heste i hendes nærhed. Denne beslutning har været helt anderledes og krævet mere reflektion, end jeg har prøvet i sygdomsrelaterede tilfælde. Ikke desto mindre er den ligeså valid, når vi skal sørge for velfærden for de dyr, vi har ansvaret for.

Det er en sørgelig historie, som jeg føler er vigtig at få fortalt – den kunne nemlig have været undgået og Sia kunne have haft mange gode år med sundhed, normal adfærd og omsorg fra mennesker. Hvis bare hun havde vokset op og havde levet et sted, hvor man satte sig ind i dyrets behov og adfærd.

 

 

 

 

 

 

 

 

1 år siden. Meget er sket, men ponyerne søger nu en anden form for hjælp. Et kærligt og varigt hjem

Idag er det et år siden, at tv2øst bragte dette indslag om “vores” ponyer.

Puha det er hårde billeder at se. Jeg glemmer helt hvor forfærtelig stand, de var i. Også kom der jo lige 3 mere til efterfølgende. Aldrig har Hestenshaab haft så stort ryk-ind og det krævede meget af alle. Vi fik fantastisk hjælp fra nær og fjern. Det var helt fantastisk og meget nødvendigt for de små muler.

Hele den fysiske proces har taget tid, dygtige fagfolk, medicin og mange kg wrap og foder.

Den mentale proces med at blive tillidsfulde ponyer har været et endnu længerevarende projekt og for nogle af ponyerne stadig igang.

Nu er de runde, sunde og glade, 4 nyder livet i deres nye dejlige hjem, – men resten har stadig brug for hjælp…..meget meget vigtig hjælp. Ponyerne søger deres adoptivhjem, hvor de kan nyde livet sammen med artsfæller og med korrekt pleje og omsorg. Pusilli, Kakzi og Mowgli er mere end klar og vi ønsker sådan at der findes et dejligt hjem med tålmodige og hestekyndige  mennesker, der kan give dem et godt og langt liv.

Vi nyder at have dem her, men eftersom de er klar til at blive midtpunkt i en ny familie, er det optimalt, at de nu får dette hjem. Kun på denne måde, har vi plads, tid og ressourcer til at hjælpe andre heste, som har brug for at bo og få hjælpen her på Hestenshaab.dk

Hvis du kender nogle, der drømmer om en eller to skønne charmetrolde, så del endelig eller henvis til denne side. Vi venter spændt med krydsede fingre og hove.

Her er de tre skønne.

This slideshow requires JavaScript.

Dejlige Orange søger sit forevigt hjem

Orange Hornline (dagligt kaldet Orange) er en dejlig travhoppe, der søger sin nye familie gennem vores videreformidlingsprogram. Orange bor i Næstved.  Her er ejers beskrivelse af den dejlige pige:

 

This slideshow requires JavaScript.

Orange er avlet og født i Sverige d 24/4 1998. Der medfølger stamtavle, hun er frysemærket.

Er ca 1.62 høj. Har sidst løbet travløb i 2009. Herefter solgt til stutteri i Stubbekøbing. Har fået to føl. Datteren fra stutteriet brugte Orange til orienteringsridt og langdistance ridning.

Jeg købte Orange for ca 6 år siden, og har brugt hende til skovtursridning, longering, begynder springning og horsemann ship.

Orange er sygdomsfri, fulgt med vaccinationer og ormekur og tandraspning. Hun har en skavank i form af svamp/horndannelse på begge bagkoder. Det generer hende ikke. Det behandles med opblødning af tørre skorper, fjernelse af fortykket væv og smøring med mugsalve. Det våde vejr, som vi har haft i lang tid, har bevirket, at ophelingen har trukket ud. Hun går med 4 sko. Om vinteren, når det er glat, går hun uden sko. Skal så være opmærksom på, at hun ikke bliver ømtået.

Formentlig vil hun kunne bære et føl, selvom hun er oppe i årene. Et traver føl, der arver hendes egenskaber i form af trav stabil, hurtighed og lyst til at arbejde, vil også være en mulighed.

Hun er trafiksikker, men ikke en nybegynder hest. Skal rides meget let, ikke for hårde hænder, men ridning med lænd og ben.

I stalden er hun rolig og omgængelig, vant til børn, hunde og får. Hun elsker at blive striglet og kan berøres alle vegne – ører, øjne, under maven, omkring halen. 

Kan læsses i trailer uden problemer.

Jeg stiger i sadlen vha en skammel, hun står helt stille, indtil hun mærker tyngden i bøjlen, så går hun lidt fremad, så jeg kan få det rigtige sving på, og få højre ben over sadlen. Har indenfor de sidste 2 år skiftet staldplads tre gange, og kan uden problemer finde sin plads i flokken på fold. 

Ved ridning vil hun gerne fremad, men kan nemt holdes i jævnt tempo ved brug af halve parader. Når hun har fået krudtet redet af efter ca 15 min, er hun mere villig til at gå i afslappet skridt. 

På tur er hun meget opmærksom, men bliver ikke bange. Hopper for en fasan der flyver op, men ikke mere end det. Fornemmer hurtigt naturens dyr, f. eks hjortevildt, og spidser ører og spænder lidt. Så skal hun mærke en rolig og fast hånd, så hun ved, at rytteren har styr på det. I nærheden bor en hjemmeslagter, formentlig kan hun fornemme noget, og så vil hun ikke gå forbi. Så stiger jeg af og trækker hende forbi. 

Der hvor hun er opstaldet nu, fodres der med hel havre og melasse. Samt wrap hø. Hun er ikke så glad for havre. Jeg har selv brugt en foderblanding til ældre heste, en slags musli, det var rigtig godt til hende. Men hø og græs trives hun med.

Når hun er i god huld, danner pelsen blommefarvede aftegninger, det ser godt ud. Hun bruger dækken når det er koldt, da hun ellers bruger mange ressurcer på at holde varmen, og det ses på huldet. Men hun har det bedst uden dækken, så kan hun rigtig klø igennem når hun ruller sig.

Jeg er interesseret i, at hun kommer et sted, hvor hun mødes med et roligt sind og rolig adfærd. Men hun skal vide hvem der bestemmer, ligesom børn. 

Jeg er nødt til at få hende afsat hurtigst muligt. Jeg er kommet til skade med det ene knæ, og kan i lang tid ikke passe hende som hun fortjener. 

Er du interesseret i Orange, så kontakt Anja på kontakt@hestenshaab.dk eller udfyld dette skema:

Du kan også læse kravene for købe Orange her

Det koster 5000 kr. at købe Orange. Der kan købes komplet saddel, hovedtøj og dækken for 700 kr. Har 4 sko på og har lige fået ormekur.

Håber at finde et dejligt hjem til Orange.