Sommer og efterår i Hundens Holiday – Vigtig info hvis du vil booke tid til din hund.

Sommer er ferietid for de fleste. Det giver travlhed og efterspørgsel i landets hundepensioner.

Hundens Holiday er en lille pension, hvor vi prioriterer kvalitet for hver enkelt gæst. Vi har derfor ikke plads til ret mange hunde ad gangen.

Hundens Holiday har endnu ikke et år på bagen. Vi er stadig i opstartsfasen, hvilket betyder at uden for skoleferierne er her stadig ret stille mod den store efterspørgsel på vores få pladser, i ferieugerne.

Med de skønne stamkunder, vi allerede har fået, så er jeg sikker på at hundepensionen nok skal komme til at være travl hele året. Som de fleste ved, så tager det tid at sprede det gode budskab og alt er som det skal være pt.

Overstående situation betyder dog, at indtil medio august, har vi ikke ledige pladser til flere hunde.

Efter midten af august, hvor den stille periode indfinder sig; har jeg valgt at takke ja tak til et spændende vikariat “ude af huset” og pensionen vil derfor først være åben igen til efterårsferien, hvor alt vores tid og energi igen bliver brugt på hundepensionen samt Hestenshaab.dk

Håber vi ses til efteråret – vi vil glæde os til at tage imod jer og jeres skønne hunde.

Rigtig god sommer til jer alle og jeres hunde.

This slideshow requires JavaScript.

 

Poca’s dag

Fantastiske, kloge og følsomme Pocahontas, i daglig tale Poca, er efterhånden 23 år gammel og hun har boet hos Hestenshaab i næsten 12 år. Halvdelen af hendes liv har vi haft glæden af hende hver dag og vi er taknemmelige for hver og en. Nu er det jo egentlig ikke meningen, at hestene skal blive boende her, men Poca er noget helt specielt og for hendes skyld blev det faktisk ret hurtigt besluttet, at hun skulle bo her som fast Hestenshaab hest.

Så derfor blev idag Poca’s dag.

12 år….. hvad hun ikke har oplevet på stedet. Hun er jo en af de første, der kom til Hestenshaab. Hun har oplevet stald blive bygget om, 2 gange. Nye folde, ridebane, stævnestald og har haft masser af Hestenshaab venner. Hun har set dem komme, set dem komme sig og set dem flytte igen. Nogle af de allerbedste venner, har hun desværre også set, når der ikke var mere, vi kunne gøre for dem. Hun har givet den fuld skrue, når der blev lukket op til mosen og foldene; med krølle på halen og højlydte fnys og badut spring. Hun har sørget og været helt stille, da hun mistede sine bedste venner, først Claudio og så Zirkeline. Hun har taget imod de nye og sørget for at guide dem på en klog og rolig måde ind i flokken. Den perfekte leder. Hun har hvisket ting til os og nogen gange været meget insisterende, når der var noget, hun havde på hjerte. Selvom hun jo taler sit helt andet sprog, så har vi aldrig været i tvivl. Hun er noget helt særligt.

Nu er hun en del af pensionist gruppen (Ballerina, Balisto, Soti og Poca), men stadig frisk og med respekt omkring sig. Der bliver ikke tit skrevet om hende her på siden; og det på trods af, at hun er så vigtig for os og flokken. Så idag er Poca’s dag. Giv hende et like eller kommentar – det fortjener hun<3

Hvis du vil læse hele Pocas historie. Hvad der skete inden hun kom her og hvorfor hun stadig er her, så hop ind i hendes dagbog.

Her et lille udpluk af billeder fra de sidste 12 år. Enjoy

Flot gave og rigtig fint initiativ

Riderute Lolland -Falster red i søndags kirsebær tur på Frederiksdal gods og deltagerprisen har de været så søde at donere til hestene hos Hestenshaab. Vi er meget glade for De tiltænkte os i dette fine initiativ. Rytterne kunne ride en tempo tur på ca 14 km eller en skridt tur på ca. 7 km i smukke omgivelser og mange fine equipager deltog. Der blev således indsamlet 1150 kr ind til Hestenshaab.

Vi takker mange gange og synes at et sådan en god ide og fint tiltag fortjener en hel masse opmærksomhed – det kan måske give andre gode ideer til lignende arrangementer. Hestene her kommer til at nyde godt af støtten.

Her lidt billeder fra den fine kirsebærtur.

This slideshow requires JavaScript.

Kostur har besøg af Anne.

Så har fine Kostur haft besøg af vores dygtige kiropraktor Anne, som gennemgik ham fra A-Z.

Han havde sin lille støttepædagog Hestenshaabs Hermione med inde på stald og han klarede så fint.

Her lidt billeder af Anne, mens hun arbejder med Kostur og det lille livsstykke Hermione, der hyggede med Henry imens.

Hvis du vil læse mere om, hvad Anne sagde om Kostur, så hop i hans dagbog.

Vi kan stærkt anbefale at besøge Annes hjemmeside og se, hvad hun kan gøre for din hund eller hest. Hun har også en facebook side

Der kan være mange årsager til, at man har brug for hjælp.

Den skønne Kostur flyttede ind hos Hestenshaab igår. Han er ikke udsultet eller fysisk vanrøgtet, men ikke desto mindre har han ligeså meget brug for vores hjælp, hvis han skal have et godt og sundt hesteliv.

Kostur er en skøn islænder på 12 år, som har været rigtig meget igennem i sit liv. Vi er glade for, at vi får chancen for at hjælpe ham. Hvis du vil vide mere om Kostur, hans fortid og hans fremskridt her, så følg med i hans dagbog.

Hvis du ikke er medlem, så kan du melde dig ind her.

Du kan også give Kostur en lille velkomstgave fra shoppen – den finder du her

Endelig kan du, hvis du vil støtte og hjælpe Kostur i den tid, han er hos os, blive hans hjertesponsor.

En til alle!

Et skriv om alle mulige slags heste, foder, fordøjelsessystem og fantastiske Suregrow.

Obs. Suregrow fra Brogaarden har lige ændret navn til Growth Balancer. Indholdet er det samme, om end det er blevet endnu bedre – læs om forbedringerne nederst i dokumentet.

Her hos Hestenshaab.dk, er der altid en ret stor vifte af heste med forskellige foder behov.

Det siger sig selv, at med heste, der rykker ind og andre der flytter væk, så er intet konstant og ensartet. Mange tænker naturligvis på alle de tynde og udsultede dyr, der flytter ind. Vi støder dog på andre former for fejlernæring og forhold, som kræver speciel opmærksomhed ernæringsmæssigt.

Vi har og har haft lidt af det hele.

  • De tynde. Tynd, tyndere og udsultet. Vi har haft flere dyr her, der var døden nær pga. udsultning. Disse dyr er ofte så nedbrudte i kroppen, at deres fordøjelsessystem er ikke-fungerende. Vi skal være meget på passelige med, hvad vi fodrer dem med. Svært udsultede heste har brugt alle kroppens ressourcer for at overleve. Hvilket blandt andet betyder, at de ikke længere har muskler og er i protein mangel. Denne mangel medfører stærkt nedsat eller slet ingen ædelyst. Det er en svær og frustrerende udfordring, når man kun ønsker, at dyret skal æde, så det kan få energi og kræfter til at overleve.
  • De tykke og overvægtige. Fejlernæring. Heste og ponyer, der er blevet fodret med brød, kage og hvad der var ved hånden. De er ofte i underskud for essentielle vitaminer og mineraler, pga. fejlernæring. Derudover er de i risikogruppen for fedmerelateret sygdomme, såsom forfangenhed, gigt/haltheder, Equint Metabolisk Syndrom (EMS) mm.
  • De nøjsomme. Her gælder det samme som for de overvægtige. I angst for at de skal blive for tykke, er det nemt at komme til at overse, hvor vigtigt mineral og vitamin tilskuddet er.
  • De gamle. De gamle heste kræver også særlig opmærksomhed fodermæssigt. Manglende muskler og huld. Tænder der ikke længere kan tygge foderet, så det kan optages optimalt i systemet. Dette kan også føre til protein samt vitamin og mineral underskud.
  • De helt unge. Vi har haft føl og plage her, som er ankommet totalt i mangel på alt. Det er altafgørende for dem, der udvikles og vokser, at de får korrekt sammensat foder, vitaminer og mineraler, så de hverken vokser for hurtigt eller underudvikles. De skal have en sund krop, der kan holde i et langt hesteliv.
  • De drægtige. Vi har også fået flere drægtige og diegivende hopper ind her. Har disse hopper ikke været passet korrekt, er det ekstremt vigtigt at vi, specielt i de sidste 3 måneder af drægtigheden, sørger for at hoppen får præcis det, som hun og føllet har brug for her og nu samt i diegivningsperioden.

Man kan nemt forestille sig, hvilken foder og tilskuds-jungle, vi hurtigt kunne havne i – for ikke at tale om store omkostninger og enormt meget opbevaringsplads.

Det er altafgørende for mig at fodre hestene korrekt i forhold til deres fordøjelsessystem og dermed evne til at optage og nedbryde forskellige foderemner.

Uanset om hestene er magre, tykke eller unge, så skal de, via deres fodring, holdes sunde i både fordøjelsessystem, muskler, led, tænder og hove. Fodringen skal foretages på den mest korrekte biologiske måde, som det er muligt for heste i fangenskab.

Indtag af foder skal foregå langsomt og over mange timer for at holde hesten fysisk sund og mentalt stimuleret. Det kræver masser og meget godt grovfoder.

Hovedbestanddelen af alle hestenes foderplan består hos os derfor af wrap. Uanset hvilke unikke, specielle og ekstra krævende behov, som de enkelte heste måtte komme med, så er wrap og hø det vigtigste og det, der er hovedparten af hestens daglige foder.

Også kunne jeg ellers stå med alle de forskellige problematikker ifht. huld, sundhed og sygdom som følge af det liv, hestene tidligere har haft. Det kunne hurtigt komme til at kræve mange forskellige slags kraft og tilskudsfoder. Noget til de tykke, noget til dem i vækst, noget til de drægtige og rigtig meget til de udsultede.

Specielt gruppen af udsultede heste, som er dem, vi har rigtig mange af, har været en udfordring, da de som nævnt er meget selektive i deres fodervalg, samtidig med at de er totalt i mangel på alt i deres krop.

Meget har været prøvet og forsøgt. Vi har haft så ualmindelig mange forskellige slags müsli, piller og tilskudsprodukter på foderhylderne her.  Det var lækre produkter, men med så mange forskellige, men specifikke behov hos en hel gruppe af heste, så blev det ret omfattende, før alle havde fået alt, hvad de havde behov og brug for.

Det var indti,l vi var så heldige at få Brogaarden som sponsor for 2 år siden. Her blev vi introduceret til Suregrow. En lille foderpille til alle typer heste. Alt, hvad vi har brug for i kraftfoder til enhver type hest. Det kan videnskabeligt forklares, hvorfor den er god til alle heste og i praksis har vi gennem de sidste 2 år oplevet det på vores heste.

Ud fra hestens størrelse og aktivitet er mængden Suregrow konstant. Hvis hesten skal tage på, så fodrer jeg med større mængde hø/wrap og omvendt, hvis hesten er for tyk. Både de tynde heste med nedsat ædelyst og de gamle heste med tandproblematikker er glade for at spise pillen.

 

Jeg ved, at hestene er dækket ind med de essentielle vitaminer og mineraler og kan justere mængden af foder på wrappen, som stadig udgør den allerstørste del af hestenes foder.

Ved de tynde heste, som pga. protein mangel har stærkt nedsat ædelyst, giver jeg som regel et tilskud af B-vitamin. B-vitaminmangel nedsætter appetitten og et tilskud af dette sammen med Suregrow, har vist super gode resultater for at få hestene i gang med at æde igen. Oveni dette har Suregrow et moderat højt proteinindhold af god kvalitet, som gør den god til de tynde heste, der har mistet muskler. Det samme gælder for de gamle heste.

En anden, men meget vigtig fordel ved Suregrow er, at mængden af sukker og stivelse er lav.  Dette er naturligvis altid en fordel og noget, man skal gå efter i en foderpille. Hvis foderet indeholder for meget stivelse og sukker, kan det ikke blive optaget i tyndtarmen og passerer derfor videre til tyktarmen. Denne gæring kan medføre kolik og diarre. Dette er et problem, som man skal være meget påpasselig med hos de heste, hvor fordøjelsessystemet ikke har virket optimalt længe pga. udsultning og vanrøgt. Med Suregrows lave indhold af stivelse og sukker samt masser wrap, har vi ikke haft disse problemer, når de udsultede heste igen er gået i gang med at æde.

Udover Suregrow giver jeg desuden Brogaarden Mash light og Hartog Gras-mix i krybben til alle hestene. Det er ikke nødvendigt ift. Deres næringsbehov, når de får Suregrow og masser af wrap, men fordelen ved at blande Hartog Gras-Mix med krybbefoderet er, at det øger tyggetiden, giver en bedre mæthedsfornemmelse og øger spytproduktionen til gavn for mavefunktionen og optagelsen af foderet.

Mash er også lavt på sukker og stivelse, men indeholder gode fibre og gærkultur der understøtter den gode fordøjelse. Desuden er det lækkert, tilfører væske og med til at fremme ædelysten. Både Mash og Gras-mix bliver justeret efter hestens huld og især hos de tynde heste, der skal have mange små måltider, er det disse produkter super gode, både med henblik på fordøjelsen samt ædelysten.

Så udover hovedspilleren wrap, har jeg så 3 produkter, som jeg kan bruge til alle hestene, uanset deres huld, helbred eller specifikke behov. Jeg kan justere mængden af wrap, Mash og Gras-mix efter den enkelte hests behov og dække mineral og vitaminbehovet med Suregrow.

Alle æder det med stor lyst og jeg har ingen bekymringer om de behovsmæssigt er dækket ind eller får foderbetinget sygdomme. Hestene kommer sig super fint, i det rigtige tempo og deres pels og adfærd afspejler tydeligt, at det er kvalitetsfoder, der virkelig gør godt i deres krop.

Det glæder jeg mig over dagligt, når jeg blander foder og når jeg ser på ”mine” heste. Det er da fantastisk – Tusind tak Brogaarden for Suregrow.

 

 

Lige i disse dage, er Suregrow kommet i nye sække og med optimeret indhold😊 

Du skal derfor kigge efter Growth Balancer i denne indpakning, hvis du også vil fodre din hest med dette fantastiske produkt. Indholdet i pillen er desuden blevet optimeret yderligere, således:

  • Endnu lavere stivelse. Nu 7 procent mod de 12 procent tidligere.
  • Lidt højere indhold af fibre, essentielle aminosyrer (lysin og methionin), som er vigtige for vækst, reproduktion samt muskelsætning.
  • Mere vitamin B12, som indgår i forskellige processer, som er vigtige for bl.a. pels, hove, energi mm.

Se produktblad her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så fik Hermione ordnet tænder igen.

Så har lille Hermione haft besøg af Maria for at få ordnet tænderne igen. Det er ca 3 måneder siden, Hermione fik ordnet tænderne første gang. Som aftalt med Maria, så skulle der gå lidt tid, før der blev taget mere af tænderne, da de var i så dårlig stand.

Dette har også betydet, at selvom Hermione blev meget bedre til at tygge og æde efter 1. besøg, så har hun stadig haft lidt udfordringer ifht nogle foderemner, såsom lucerne/tørret græs samt meget langstrået wrap. Jeg kunne tydeligt se, at hun har været noget længere om at tage på, ifht. andre tynde dyr med gode tænder.

Lykken var derfor stor, da hun igår aftes kværnede lucerne og tørret græs, samt en gulerod. Hun ser også rigtig fin ud i munden efter Marias besøg og Maria kunne også vise, at sårene i kinderne er helet helt op. Der er heller ikke længere noget der, der generer hende.

Når nu Maria var her, så ville jeg lige tjekke hendes chip, for iflg. det pas, der fulgte med hende, skulle hun være 12 år og det kunne vi ikke rigtig få til at passe. Hverken med alt det grå hår samt hendes tænder. Hun havde så ingen chip og de hvivler, der var anført i passet, passer heller ikke med “vores” Hermione. Vi kan så konkludere, at Hermione slet ikke er Hermione…..men hvem er hun så og hvor er den rigtige Hermione? Det bliver nok desværre umuligt at finde ud af nu. Vi får lavet nyt pas på hende og lader hende beholde navnet.

Nu med udgifter til nyt pas mm samt tandlægeregninger vil jeg endnu engang sige tak til alle de søde mennesker, der hjulpet i denne sag. Det betyder så meget for lille Hermione og os.

Hun er en skøn personlighed, som alle bare falder for og jeg er så glad for, at vi i fællesskab fik hjulpet hende og at det går så meget fremad med hende. Nu glæder vi os til at hun smider vinterfrakken, så vi kan se, hvilken fin lille dame, der kommer frem.

 

Lille Hermione havde akut brug for vores hjælp.

På det samme sted, som vi var ude og se på to store hopper, stod en anden lille sjæl, som havde brug for vores hjælp.

Det blev pludselig meget akut. Der stod en lille gråhåret shetlandspony samme sted. Den så gammel ud og jeg var blevet oplyst, at den ville blive aflivet pga. alder. Hun skulle ikke sendes mere rundt.

Jeg kunne ikke rigtig finde hoved og hale i, hvad der egentlig skulle ske med den lille hoppe. Hun var der bare, stod der bare og ingen tog rigtig notis af hende.  Ville hun bare komme til at stå der selv?

Jeg fik kigget nærmere på hende og kunne mærke, at under al vinterpelsen var hun meget tynd. Hun kunne ikke spise en gulerød og da Henriette og jeg fik kigget hende i munden, fik vi en grim overraskelse. Aldrig har jeg set så grimme tandspidser. Hun var fuldstændig låst i kæbeleddet som følge af tandspidserne.

Det syn sad på min nethinde som et vågent mareridt. Hun havde smerter og kunne intet spise. Hun var død i blikket og slet ikke interesseret i kontakt.  Hun var mager og meget sulten. Det kunne jeg simpelthen ikke køre fra. Fik hurtigt talt med ejere og aftalt, at vi tog hende til Hestenshaab hurtigst muligt.

Her ses en af de grimme tænder, der har låst hendes kæber fuldstændig

Onsdag før jul hentede vi lille Hermione og fredag kom Maria og ordnede hendes tænder. Hun kunne vitterlig ikke spise noget, tandspidserne var enorme og kinderne var fyldt med gammelt arvæv og ufordøjet føde. Selv Maria var rystet. Det kommer til at tage et par tandlægebesøg mere, før hun er helt fin i munden, men nu kan hun tygge igen.

Jeg måtte klippe det meste af pandelok og man af, da de var så fyldt med burrer, at jeg ikke kunne redde det.

Hun er livet helt op, render lige efter Fenja, spiser med stor appetit og nu gøder hun også. Tænk at man kan blive så glad for at se hestepærer. Hun er fantastisk sød og en rigtig lille personlighed. Vrinsker hver gang vi går fra hende. Jeg er meget glad for, at hun er her.

Har du lyst til at følge lille Hermiones rejse tilbage til en sund krop og et godt liv samt hjælpe os med den opgave? Så skynd dig at meld dig ind i Hestenshaab.dk

Vores lille nyankomne julepige.

En epoke ender på lykkeligste vis

De har været en del af vores liv og hverdag i næsten 2 år.

De har været en del af den største sag, vi nogensinde har haft her på Hestenshaab.dk

De har givet mig endnu flere grå hår, fordi jeg har bekymret mig så meget over om de nogensinde ville blive trygge og glade for at være ponyer i menneskers selskab.

De har jokket helt ind i det inderste af mit hjerte, ved netop at vise mig den tillid, at jeg måtte komme tæt på.

Tikka og Freja vil altid være noget helt specielt for mig. De kom her sammen med de andre ponyer fra den store dyreværnssag på Lolland. Til forskel fra de andre, der kom, så havde Tikka og Freja lidt flere år på bagen end de små. Stadig var de for unge til at have oplevet andet liv end hos vanrøgter, som Perle og NeNe. Det betød så, at de var ekstremt sky og i modsætning til de små drenge, så havde de for længst lagt deres “føl-nysgerrighed” bag sig. De havde ingen intensioner om at komme tæt på os. Hvad skulle det til for? De var så sky, at Dyrenes Beskyttelse, som reddede dem, måtte bedøve dem, for at få dem op i traileren og fragte dem til Hestenshaab. De blev så bange og stresset såsnart de så et menneske.

I dagevis sad vi på skift hos dem i deres boks, uden at komme dem nærmere end at række dem en gulerod i ny og næ. De havde ingen og kun dårlig erfaringer med at komme tæt på. Det var så hårdt og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg flere gange overvejede, hvad der ville være bedst for dem. De var totalt stressede, såsnart der var mennesker omkring dem.

Jeg lod dem selv bestemme. I takt med at de så os hver dag og fik en godbid, samt så de andre være sammen med os, så skete der noget. Det tog tid, lang tid, men langsomt fik de tillid og lyst til at komme tæt på og lade os være sammen med dem. Det var stort. Altid hang de sammen og når tingene blev lidt skræmmende for dem, så søgte de hinanden. Så forskellige og så tætte.

Tikka, den blide og forsigtige pige, som var nemmest at overtale til berøring i første omgang. Freja, der 100 procent selv skulle bestemme tempoet, og var mest sky. Men også mest nysgerrig, hvilket gjorde, at hun ikke kunne lade os være. To smukke damer, der bare skulle have lidt mere tid end de andre.

Også var der kun de to tilbage. Trygge og rolige i deres nu vante omgivelser og allervigtigst stadig sammen. Det har fra starten, været helt tydeligt og meget vigtigt for mig, at de kunne blive sammen altid. Det er dog ikke så nemt, at finde kompetente hjem, der vil tage to små damer ind i familien. Specielt ikke, når man aldrig ved om de bliver 100 procent kæle og hyggeponyer. De har rykket sig ekstremt meget, men de har stadig brug for at kunne trække sig og uanset, hvor glade de er for mig, så mærkes det. Det skal jeg have i tankerne, når jeg vil deres bedste.

Jeg har en snak med mine veninder og kollegaer fra Knuthenborg. De passer ponyerne i parken og mangler “nye gener” i deres ponyflok. Begge dyrepassere har kendt og passet ponyerne fra de kom her, har set hvor meget de har rykket sig og de er begge meget glade for dem. Et liv med masser af artsfæller, græs og plads, hvor man selv kan bestemme, hvor meget kontakt man vil have med mennesker. Det kan ikke blive bedre for de to tøser. Jeg var selvsagt ikke længe om at beslutte mig.

Derfra –  også til at føre det ud i livet. Bekymringerne om at få dem op i traileren ( det er ikke mange gange, de har været i træktov). Op i en trailer og langt væk hjemmefra (her er det mine følelser, der spiller ind). Jeg vidste dog, at jeg ikke kunne finde et bedre liv til de to tøser. Det er optimalt på alle måder og ikke mindst, så bliver de sammen og de er sammen, når de skal møde deres 26 nye venner. Samt, kameler og lamaer:-)

Også tog de fusen på mig, på den allerbedste måde… så seje og skønne, at jeg næsten måtte tude. Vi havde stillet traileren helt op til løsdriften og sat “forhindringer” op på begge sider af traileren, så de kun kunne gå frem og op i traileren. Jeg havde Tikka i træktov og hun traskede lige op. Freja fulgte så bare med. Det tog mindre end 7 minutter. Sikke en tillid og sikke seje damer. Afsted det gik til Bandholm marken, hvor de blev lukket ind, så de kunne stå og hilse på de andre gennem hegnet. Jeg er totalt glad for at de to damer skal bo i Knuthenborg og passes af mine venner, men det var alligevel hårdt at sige på gensyn og køre fra dem.

Derfor var det skønt at modtage film, billeder og opdateringer dagen efter, hvor de havde mødt de andre ponyer. Freja lader sig ikke sådan kue og hun passer også på Tikka, så det gik så fint. Freja har endda fået en lille fan.

Se selv film og billeder og følg med i pigernes dagbøger.  Den store dyreværnssag med så mange ponyer indvolveret og nu kan jeg med glæde og “tyk stemme” sige, at alle landet de helt rigtige steder.

Så mange skønne ponyer, der var glemt og i den grad forsømt, nu højt værdsat og ikke mindst glade dyr i deres nye hjem. Det har været en uforgemmelig og fantastisk oplevelse for mig og de har alle lært mig meget og sat dybe hovaftryk i mit hjerte. Det var en epoke og lykkelig fortælling, som langt fra er slut. Så husk at følge alle ponyerne i deres dagbøger

En uventet og helt fantastisk dag for Kathlin

Igår blev jeg ringet op af min svigerinde, som desværre måtte tage afsked med din lille shetter, da han blev alvorligt akut syg. Hun stod nu med sin ældre pony, der naturligvis var ked af, at være alene. Hun ledte nu efter en sød pony, som ikke skal andet end at blive forkælet og være selskab til hendes pony.  Jeg kender naturligvis min svigerinde godt og ved, at dyrene betyder alt for hende og at en pony/hest, der kommer til at bo der, vil få det som blommen i et æg og blive forkælet indtil den dag, hvor den skal fra denne jord.

Straks sagde jeg Kathlin – Kathlin har problemer med højre forben og eftersom, at det har stået på i ret lang tid, så har jeg en træls følelse af, at det ikke er noget, der kan repareres. Hun har dog ikke ondt og man se det kun en lille smule engang imellem i trav. Et hjem hos Alice vil være det perfekte for Kathlin og ingen vil nogensinde prøve at ride hende igen. Det er da fantastisk. Trinity, som Alice’s pony hedder, er det perfekte match til lille søde Kathlin. Kathlin har ikke rigtig kunne trives i vores store flok og jeg har tit været ked af, at se hende stå derude. Langt væk fra de andre.

Det kunne på ingen måder være mere perfekt. Så vi handlede hurtigt og igår eftermiddags kørte vi Kathlin hjem til hendes nye adoptions hjem. Hun skulle lige være lidt sur på Trinity henover bokslågen, men han var tilgengæld mega interesseret i hende. Det var meget sødt.

Idag er de blevet lukket sammen og det er gået så fint og stille og roligt. Det skal nok blive rigtig godt.

Det var ikke længe, at Kathlin boede her og heldigvis for det, da det helt perfekte hjem til hende dukkede op. Jeg er meget meget glad på Kathlin, Trinity og Alices vegne. Følg med I Kathlins dagbog og se, hvordan det går med hende i hendes nye hjem<3