Om Hundens Holiday
Et dejligt sted for din hund at holde ferie.
Hundens Holiday er desværre lukket for en tid. Hold øje med siden her for nyt.
Hundens Holiday er en lille nystartet hundepension, hvor kvalitet og hundeliv er sat i centrum. Vi har fra start besluttet, at et ophold her skal være så berigende, behageligt og sjovt for din hund, som det lader sig gøre, når den ikke kan være sammen med sin familie.
Lille sted med fokus på kvalitet og nærhed
Her er kun tre hundebokse, med plads til max 6 hunde ad gangen. (Plads til 2 hunde fra samme familie en én boks). Dette vil mindske uro og stress hos hundene. Boksene er lukket til siderne, så hundene ikke stresses af at se nabohunden. Boksene er med varme i gulvet og et dejligt indeklima.
Hundeliv hos Hundens Holiday
Det er vores ønske, at hunden får brugt sine sanser og bliver stimuleret fysisk i trygge rammer samtidig med, at den er mest muligt sammen med mennesker.
Vi har derfor ingen løbegårde, men lufter din hund 4 gange dagligt.
Vi har store folde, skov som nabo, bor midt i naturen og ikke langt til Sortsø havn, hvor det også er muligt at hoppe i vandet.
Vi vil naturligvis altid tage hensyn til hundens fysik. Er din hund en ældre hund eller har den fysiske skavanker, så tilrettelægger vi turene så det passer til din hunds behov.
Book din tid hos Hundens Holiday her
Mulighed for forkælelse af din hund
Udover disse ture, som er med i prisen, er der mulighed for at tilkøbe andre aktiviteter for din hund.
Er du blevet nysgerrig på om Hundens Holiday er det rette sted for din hund at holde ferie?
Så er du meget velkommen til at aftale et møde, hvor du møder os og ser stedet.
Ved længere ophold, er det en god ide, at din hund har været her på et kortere besøg, for at se om din hund trives her. Det er ikke noget krav, men en anbefaling fra vores side. Nogle hunde kan stresse meget op, ved at blive passet ude og som ejer er det altid rareste at tage af sted på ferie med en god fornemmelse i maven, fordi man ved, ens firbenet ven har det godt.
I galleriet nedenunder kan du se billeder af hundepensionen og vores smukke omgivelser her i Sortsø.